Flere flygtninge er regeringens ansvar
Debat  Ballerup Kommune leder desperat efter boliger til de 31 flygtninge, som kommunen skal tage imod i år. Og ligesom flere andre kommuner i hovedstadsområdet har Ballerup vanskeligt ved at finde boligerne.

De 31 flygtninge kan man også roligt regne med bliver til flere, når der bliver ansøgt om familiesammenføring til ægtefæller og børn, så det vil ikke være overraskende, hvis det ender med, at det er 100 udlændinge, som Ballerup skal berede sig på at tage imod, finde tag over hovedet til og gennemføre integrationsprogram for.

Der er et sted ansvaret for dette ligger og det er hos en regering, der har gjort det mere fordelagtigt at tage til Danmark. Afskaffelsen af starthjælpen og kontanthjælpsloftet har givet en typisk flygtningefamilie op med 10.000 kroner mere om måneden og har igen bragt Danmark op blandt de lande, hvor man får de allerhøjeste passive ydelser.

Som den bulgarske chef for Røde Kors også sagde forleden. Flygtningene ved præcis, hvilke ydelsesniveauer og hvilke krav, man kan forvente indfriet, når man søger opholdstilladelse i de forskellige europæiske lande.

Det er absolut nødvendigt, at den stramme udlændingepolitik genindføres. At vi yder beskyttelse til forfulgte – ikke i Danmark – men i nærområderne. Der kan vi hjælpe langt flere for de samme penge, og vi undgår alle de integrationsproblemer som følger i kølvandet på indvandringen. Ballerup har i forvejen massevis af integrationsproblemer at slås med uden at skulle modtage flere flygtninge.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Flere flygtninge er regeringens ansvar”

  1. Mustafa Deveci siger:

    Typisk DF udsagn om flygtninge og indvandre, flere kommune i Danmark er i gang med modtage flygtninge.
    En af kommunerne er Ballerup Kommune, i Ballerup vil der komme ca. 31 flygtninge som er flygtet fra deres land ufrivillig pga krig, frygt for blive dræbt eller solgt som slaver. Danmark har til opgave hjælpe disse mennesker som er i nødt.
    jeg henvender dig derfor til nedennævnte FN konvention som Danmark også er en del af.
    Vi skal være stolt af vi er Danmark..

    I FN’s flygtningekonventions finder man definitionen på en flygtning.

    Her beskrives en flygtning som
    “en person der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af velbegrundet frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse.”

    Udover Flygtningekonventionen har Danmark også FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948, hvor der blandt andet står, at enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.
    Også FNs Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter mennesker, der risikerer tortur eller andre grove overgreb mod at blive sendt tilbage til deres hjemland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *