Begejstring og skepsis for Skovlunde Bymidte
Debat  Allerførst er jeg glad for, at kommunalbestyrelsen har taget Skovlunde Bymidte på dagsordenen, og nu viser resultatet af en arkitektkonkurrence frem.

Dernæst begejstringen: Da jeg bor i Skovlunde Syd, bruger jeg yderst sjældent den del af Ballerup Boulevard, der ligger mellem Bybuen og Torvevej. Jeg er derfor begejstret ved udsigten til, at indsnævringen begrænser trafikken på de øvrige dele af Ballerup Boulevard, hvor jeg hyppigt kører; godt forslag.

Til slut min skepsis over planens parkeringsforhold: Vi er vel lidt forvænte med god parkering i Skovlunde Centeret, men når man laver tætliggende rækkehuse, hvor der nu er parkering, så øges behovet for parkeringspladser samtidig med, at antallet af dem reduceres drastisk.

For mig kræver det ugentlige storindkøb en bil og dermed en parkeringsplads, hvor varerne kan transporteres hen til bilen i en indkøbsvogn.

Så medmindre planen skjuler nogle store kælder- eller tagparkeringer, er der ikke engang tilstrækkelig parkering til beboerne af de nye boliger. Folk anskaffer jo bil, selv om de bor lige ved stationen!

For eksempel er der til cirka 30 lejligheder på Lundebjerggårdsvej 1 mere end 50 parkeringspladser plus kirkens lige ved siden af.

Vil butikkerne blive levedygtige, hvis parkeringsforholdene ikke bliver mindst lige så gode som ved Ballerup Centeret eller Herlev Bymidte?

Og vil manglende parkering nær Kulturhuset og Bevægelseshuset reducere deltagelsen i aktiviteterne?

Jeg synes, at kommunalbestyrelsen bør redegøre for de fremtidige parkeringsforhold i henhold til planen, og jeg håber, at det sker allerede på borgermødet den 9. april.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *