Vild Med Dans-stjerner i Ballerup
foredrag Tirsdag den 28. april holder Thomas Evers Poulsen og Christina Hembo foredrag hos Ure og Guldhuset N.H.Jørgensen i Ballerup

De to har tidligere dannet par i Vild Med Dans, hvor det blev til en flot tredjeplads i 2010. Nu er de sammen igen med hver deres foredrag, som altså snart kan opleves i Ballerup.

Thomas Evers Poulsens verden er dansens, og han evner om nogen på sin egen charmerende måde at få attituderne med over i sit foredrag ’Jeg kan få kvinder til alt’. Og det skal nok tages både for pålydende og med et glimt i øjet.

Christina Hembo er stifter, ejer, og chefdesigner i Christina Watches, som hun på få år har udviklet til en succesrig virksomhed med eksport til 20 lande. Ved siden af det har Christina medvirket i flere tv-udsendelser, er en aktiv foredragsholder og har også formået at skabe et cykelhold. Hendes foredrag ’Fra ide til virkelighed’ handler således om at være selvstændig og finde vejen, motivationen og tiden til succes.

Tilmelding til arrangementet skal ske hos Ure og Guldhuset N. H. Jørgensen, og der er begrænsede pladser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *