Swingtime med Jette Torp
Close_to_you_presse3-copy.jpg
Jette Torp kan opleves sammen med Big Blue Band i Baltoppen LIVE søndag den 12. april. Foto: Pressefoto
koncert Søndag den 12. april klokken 15 er der swingtime med Jette Torp og Big Blue Band i Baltoppen LIVE .

Jette Torp er en af landets kendte og dygtige sangerinder, som har optrådt i mange sammenhænge. Hun har sunget med mange store danske orkestre og spillet revy i Århus. Hun blev for alvor landskendt, da hun i 1994 turnerede land og rige rundt med Finn Nørbygaard i showet ”Musik og Fis”.

I 1997 deltog hun i det danske Grand Prix. som gav en andenplads med sangen ’Utopia’. På det seneste har hun optrådt i Glassalen i Tivoli og over hele landet med sange fra hendes album ’Close to you”’, deltaget i The GoGo Show i Tivoli Friheden, Vild med dans TV2, og været holdkaptajn i Charlie Quizzen på TV2 Charlie.

big-blue-copy

Big Blue Band vil sammen med deres kapelmester Tonni Jensen levere god og swingende big band musik. Ud over at akkompagnere Jette Torp vil de også præsentere orkestrets faste vokalister, Krestine Havemann og Jesper Brun Pajor

Indgangen åbner klokken 14 og der er stillet op med caféborde i salen.

Billetter kan købes i: Baltoppen, Skjold Burne i Ballerup, JA SuperBest i Måløv, Skovlunde Kulturhus, på www.bigblueband.dk samt ved indgangen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *