LSF slog Næsby 6-0
LSF-mod-Næsby-copy.jpg
Benjamin Madsen i aktion. Han blev efter kampen kåret som ’kampens spiller’. Foto: Privatfoto
fodbold Det blev en helt igennem en forrygende forårsåbner for LSF på Smørum Park. Modstanderen var Næsby.

Hurtigt fandt spillerne ud af, at Niki Wulff og Benjamin Madsen på kanterne bare skulle spilles så var der fare på færde.

I det 23. minut kom så forløsningen. Allerede på det tidspunkt var Næsbyspillerne ”lidt møre” og Dannie Riise strøg mod mål. Bolden blev spillet på tværs og her stod Emil Kjærsgaard – og så kunne bolden bankes i kassen til en 1-0 føring.

I det 39. minut fik LSF hjørnespark og Emil Kjærsgaard sparkede bolden højt indover og med et perfekt timet hovedstød fra Frederik Kragh strøg bolden i nettet.

Efter pausen fortsatte LSF trykket og i det 53. minut kom en lang bold bagerst i feltet forbi Marc Lind, der kunne sætte hovedet på til en 3-0 føring – og så var den kamp afgjort.
Næsby

hang som en anden bokser i tovene og i det 58. minut fik de så knockoutslaget. Dennegang var det i venstre side, hvor der blev kombineret godt og til sidst endte bolden hos Marc Lind, der sendte den til Dannie Riise og så stod det 4-0.

Fire minutter senere sørgede Niki Wulff for 5-0 og indskiftede Christian Steen Jensen lukkede kampen 6-0 i det 87. minut.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *