Stor succes med mikrotennis
Mikrotennis-copy.jpg
Der har været stor interesse for Ledøje-Smørum Tennisklubs ’’prøveballon’’ mikrotennis, så nu bliver der oprettet et permanent hold. Foto: Privatfoto
Tennis  Ledøje-Smørum Tennisklub arrangerede for nyligen række mikrotennis introdage for de yngste børn (4-7år), som kunne komme og prøve kræfter med ketcher og bold.

Det har været en stor succes med op til 17 unge deltagere, og klubben har derfor besluttet, at de nu opretter et mikrohold med fast, ugentlig træning.

»Mikrotennis er et koncept, som vi tidligere har kørt i LST og nu har fået stablet på benene igen. Det er et koncept, som henvender sig til børn i børnehavealderen og børn helt op til syv år.

Træningen foregår med en legende tilgang til spillet, og der er fokus på det motoriske og selvfølgelig også på at have det sjovt! Der bliver løbet, kastet, hoppet, hinket, slået til bolde og måske også svedt en smule. Vi laver øvelser, der faktisk styrker deres tennisspil, selvom det ikke direkte har noget med tennis at gøre. Heriblandt kan tennisbowling og målskydning nævnes,« fortæller ungdomstræner Frederik Hausner Petersen.

Træningen kommer til at foregå hver søndag klokken 16-17 i Balsmoseskolens hal på Æblevangen 126 i Smørum. 1. maj rykker holdet udendørs med træning søndag klokken 15-16 på klubbens baner på Flodvej 62.

Læs mere: www.lsi-tennis.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *