Lillebror er på gaden
Lillebror-Lotteri-2015-copy.jpg
Børnehjælpsdagens traditionsrige Lillebror Lotteri er klar til endnu en omgang. Foto: Børnehjælpsdagen
indsamling I dag begynder salget af lillebrorlodder til fordel for anbragte børn og unge.

Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2015 er på gaden fra den 26. marts, og frem til den 17. maj kan man købe de traditionsrige lodsedler over hele landet.

Lillebror Lotteriet bliver solgt af børn og unge fra lokale fritidsforeninger, idrætsklubber og skoleklasser. Mere end 13.000 unge sælgere går på gaden med det karakteristiske, halvrunde ark. Lodderne bliver solgt på gader og stræder, ved dørsalg og i forbindelse med særlige arrangementer, som de enkelte foreninger, klubber og skoleklasser står bag.

I vores område er der foreløbig seks tilmeldte foreninger/grupper, som sælger lodder i år. Det er: Ballerup Handicap Idrætsklub, DDS 3. Ballerup Sjangeli Gruppe, DDF Kong Svend Gruppe i Smørum, BSF’s U14 hold, LSF’s årgang 02 og Egedal Bands Støtteforening.

I 2014 tjente 450 foreninger, klubber og klasser på landsplan i alt 2,4 millioner kroner ved at sælge Lillebror-lodder. Overskuddet fra lodsalget går til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte børn og unge i Danmark.

Lillebror Lotteriet har eksisteret siden 1926. Foreninger, idrætsklubber og skoleklasser kan stadig nå at tilmelde sig Lillebror Lotteriet som sælgere. Læs mere og bestil lodderne online på www.bhd.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *