Skovlunde har et tydeligt centrum
Debat Svar til Ulla Faurbye angående lægehus.

Kære Ulla.

Du har ret – jeg er vokset op i Skovlunde, så byen ligger mit hjerte utroligt nært, og jeg bruger stadig byen aktivt, da jeg er så heldig at have et kolonihavehus i byen. Desuden bor min mor og søster stadig i Skovlunde!

Hvor er jeg glad for at høre, at du er glad for din læge. Som formand for sundhedsudvalget bliver jeg meget glad, når jeg hører historier fra borgere, som har positive oplevelser med tilbud som har indflydelse på sundheden.

Derfor bliver din tilfredshed min glæde.

Fordelene ved et lægehus er jo hurtig, effektiv og tilgængelig behandling, så alle oplever en tilfredshed og hjælp, når der opstår behov.

Du skriver om syd og nord i Skovlunde? Det, syntes jeg ikke, er relevant i dette eksempel, da vi i Skovlunde har et tydeligt centrum, hvor de fleste butikker ligger og hvor et potentielt lægehuse jo også kunne ligge.

En kommunesammenlægning med Herlev er ikke på tale, men du skal vide at vi på flere og flere områder har valgt at samarbejde med Herlev om fælles opgaveløsninger bl.a indenfor sundhedsområde.

Når jeg læser dit argument med ”busser lige til døren uden busskift”, så er jeg fuldstændig enig.

Det er også derfor vi i Ballerup Kommune har Servicebussen som er gratis og benyttes af rigtig mange mennesker bl.a. til Ballerup Rådhus.

Formålet med servicebussen er jo nemlig at gøre afstanden i kommunen mindre og gøre det nemmere for vores borgere at komme rundt, og dermed også udnytte vores kommunale tilbud!

LÆS OGSÅ: Ulla Faurbyes indlæg: ‘Tilfreds med mine læger’

LÆS OGSÅ: Karsten Kriegels indlæg: ‘Ja til kommunesammenlægning’


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *