Trafikken i Skovlunde
Debat Jeg kan konstatere at man har haft en trafik-tælling på Bybuen, hvorfor har en lignende trafiktælling ikke for nyligt fundet sted i kvarteret omkring gl. Skovlunde?

Vi kunne dermed bringe en større og mere relevant diskussion op om det rimelige i, at bruge Ejbyvej til gennemkørselsvej for hele området.

Det er ikke holdbart at sige at man har lukket Lystoften for at beskytte cyklende skolebørn, der er også mange skolebørn der lægger turen om ad Ejbyvej.

Der går sære rygter om at Lystoften blev lukket på grund af et par højt placeret politifolks indflydelse, hvilket unægtelig lugter fælt af kammerateri eller nepotisme, en ting man forbinder med Syditalien og ikke Ballerup kommune.

Hvis vi skal holde os til de objektive kendsgerninger så er:
1. Ejbyvej gennem gl. Skovlunde ikke egnet til gennemkørende trafik, da der hverken er fortov eller cykelsti.
2. De bump der er etableret for at dæmpe farten, er helt uden værdi da de nærmest er helt flade. De er dog markeret med firkanter, der halvejs er slidt af på halvandet år, hvilket viser en del om trafikmængden.
3. Lystoften er så bred at der kunne etableres cykelsti i begge sider om ønsket, og vejen har dobbelt fortov i begge sider.
4. En åbning mod Boulevarden ville kunne tage en del af trafikken.

Tilbage står, hvorfor bliver bumpene på Ejbyvej ikke bragt i en stand der har en fartdæmpende effekt?

Hvorfor fastholder man en over 30 år gammel, og forkert beslutning om at lukke Lystoften?

At forholdene skal ændres burde være logik for burhøns, håber ikke at baren dermed er sat for højt.

Til Ballerup borgere! – Læg søndagstur om ad Lystoften og gl. Skovlunde og se hvordan kommunal planlægning administreres i vores kommune, søndag er en god dag, da trafikken her ikke er så voldsom gennem Ejbyvej.

1 kommentar om “Trafikken i Skovlunde”

  1. John Gregersen siger:

    I forhold til hele debatten om trafikken i Skovlunde, har jeg også et indput.
    I villa området mellem Harrestrupvej, Ejbyvej og Ballerup Boulevard er der nu flere hastigsheds regler.
    Flere af vejene har op til 3 forskellige hastigsheds anvisning lige fra 50 kmt, 30 kmt for så at munde ud i 40 kmt zone ved skolen.
    Nogen steder har man fjernet fartbump på Tangevej og erstattet dem med 30 kmt zone.
    Mit forslag er at hele området bliver lavet til 30 kmt zone. Det er et meget begrænset tidstab ved at sætte farten ned og det kunne
    jo være med til at få de, der blot bruger villavejene som gennemkørsel til at bruge de store veje istedet.
    Faktisk ville området kunne udvides mod øst helt ud til Ballerup Boulevard og ikke kun til Ejbyvej.
    Jeg er sikker på at alle beboere i området vil kunne støtte op om at vi skal passe på vores børn , unge og os selv, og sikkerheden ved en hastighed på 30 kmt fremfor 50 kmt er betydelig og hvad betyder nogle minutter i forhold til menneskeliv og førlighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *