Grønt Råd lægger stor vægt på økologi
Debat Karsten Kriegel skriver den 16. marts om sund kost og økologi. Jeg vil ikke her forholde mig til Karstens synspunkter, men alene tilbagevise den helt urimelige påstand at Jens Ohlsson ikke skulle have udtalt sig på Grønt Råds vegne.

Jeg ved ikke hvem i Grønt Råd som Karsten mener, at han gør sig til talsmand for, men det er meget afgørende for mig, som formand i Grønt Råd, at understrege at rådet bakker op om økologigruppens debatindlæg og udtalelser til Ballerup Bladet.

På Grønt Råds møde den 3. februar i år (se dagsordenen på nettet) debatterede vi både kriterierne for offentlige udtalelser i Grønt Råds navn og helt konkret netop dette læserbrev.

Der var på mødet ikke indvendinger mod at sende læserbrevet til Ballerup Bladet på vegne af Grønt Råd.

Derfor er det også under al kritik at Karsten Kriegel forsøger at så tvivl om Grønt Råds integritet ved at henvise til Jens Ohlssons politiske ståsted som baggrund for hans læserbrev.

Fremadrettet håber jeg at Karsten Kriegel vil orientere sig bedre om de faktiske forhold, og han er altid velkommen til at henvende sig til mig, hvis der er spørgsmål han ønsker afklaret omkring Grønt Råds synspunkter.

Svar fra Karsten Kriegel:

Svar: Jeg betvivler ikke, at der formentlig er et overvejende flertal af Grønt Råds medlemmer, som står bag Jens Ohlssons oprindelige indlæg om økologi og at ingen fra rådet direkte har taget afstand fra de holdninger, der kommer til udtryk. Så formelt set må indlægget betragtes som værende på vegne af Grønt Råd.

Jeg fastholder imidlertid min vurdering, som fremgik af mit efterfølgende indlæg. Jeg har kendskab til, at der er stor spredning i medlemmernes begejstring for økologi og at ikke alle betragter dette som et vigtigt fokusområde for Grønt Råd.

For ikke at miskreditere enkeltmedlemmer af Grønt Råd ønsker jeg ikke at navngive de personer fra rådet, som jeg har kontakt med og holder mig orienteret om rådets arbejde.

Karsten Kriegel, næstformand
for Konservative i Ballerup

3 kommentarer om “Grønt Råd lægger stor vægt på økologi”

  1. jørgen flyr siger:

    Krigel har lavet en svinestreg:
    Det er ikke alene forkasteligt men også et dybt useriøst grundlag Karsten Kriegel fremfører en kritik af Jens Ohlson, Grønt Råd og Enhedslisten: Kriegel skrev først: “det virker som om, at Jens Ohlssons skriverier mest er et udslag af hans medlemskab af Enhedslisten end som repræsentant for Grønt Råd”. Hvad mener Kriegel efterfølgende med “at der formentlig er et overvejende flertal af Grønt Råds medlemmer, som står bag Jens Ohlssons oprindelige indlæg”, men at han “fastholder imidlertid min vurdering…..at ikke alle betragter dette som et vigtigt fokusområde for Grønt Råd”. Krigel bør beklage sine ukorrekte løse antagelser. Jeg ved godt at Krigel, som konservativ, uanset hvad, fastholder sine vurderinger, selvom de er ukorrekte, for at sige det mildt.

  2. Karsten Kriegel siger:

    Til Jørgen Flyr

    Du har helt ret i, at der overhovedet ikke er noget grundlag for at beklage.

    Jeg har naturligvis dækning for mine vurderinger fra medlemmer af Grønt Råd.

  3. Erling Petterson siger:

    Undertegnede, der sidder i Grønt Råd, bakker fuldt ud op om min formand Jens Wenzel Andreasen´s indlæg om sund kost og økologi. Da spørgsmålet var oppe i Grønt Råd var alle enige om, at artiklen skulle bringes i Ballerup Bladet. Ingen gav udtryk for det modsatte. Forstår ikke Karsten Kriegels indlæg her i Ballerup Bladet. Hvis man vil have ordentlig orientering og træffe afgørelser må man lade sig opstille til valg i Grønt Råd.

    Med grøn hilsen
    Erling Petterson
    medlem af grønt råd

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *