Dancing Team klar til opvisning
Dancing-Team-1-copy.jpg
Dansesæsonen hos Dancing Team slutter med stor opvisning i Herlev Hallen. Men der er opvarmning i Ballerup Centret allerede på søndag klokken 14. Foto: Privatfoto
Dans I weekenden tog den lokale danseskole Dancing Team i Ballerup hul på fejringen af deres 30 års jubilæum.

Det gjorde de med morgenmad og start på billetsalget til danseskolens store og altid populære opvisning, der i år bliver holdt i Herlev Hallen lørdag den 18. april klokken 14.

I år er der gjort lidt ekstra ud af opvisningen, da denne samtidig er markering af 30 års jubilæet.

»Jeg har en del overraskelser i ærmet og glæder mig meget til at fejre denne dag,« siger indehaver af Dancing Team, Lone Lindgreen.

Hvis man vil have en lille forsmag på årets opvisning, kan man lægge vejen forbi Ballerup Centret på søndagden 29. marts klokken 14, hvor elever fra Dancing Team viser deres kunnen frem.

På Centertorvet vil man blandt andet kunne se 3-årige danse til ’Tangokat’, 4-årige drenge danse hip hop til fodboldrap, 6-7-årige i disco, 8-9 årige i jazzballet samt de lidt større børn og voksne i blandt andet rock´n roll, jitterbug, standard og latindans.

»Det vil blive et meget blandet program, men det der er vigtigst for mig er, at vise hvor glade de alle er for at danse. Det er det der gør at man bliver ved år efter år,« tilføjer Lone Lindgreen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *