Kulturhuset er, som de fleste nok har bemærket, ved at få bygget en stor sal med plads til 100 personer – og om alt går vel, står salen klar til indvielse i begyndelsen af april.
Kulturhusets personale glæder sig til at kunne lave arrangementer i den nye sal, der kan rumme flere mennesker, end hvad der hidtil har været muligt.
Men huset er også borgernes hus – og derfor inviteres de med til en rundvisning i den nye sal, som endnu ikke står helt færdig.
Her kan man få et indblik i, hvordan de nye faciliteter kommer til at tage sig ud, høre om mulighederne og giv gode ideer til, hvordan Måløvs borgere kan fylde liv og aktiviteter i byens nye samlingssted.
Grundejerforeningsmøder, lokale musikarrangementer, brætspils-turneringer, tumledage for fædre på orlov, bytte-tøj-dag, speed-dating. Kun fantasien sætter grænser.
For de yngste deltagere vil der være mulighed for at se en film eller bare lege lidt i børnebiblioteket. Alle er velkomne.