Flot resultat for nødhjælpen
Indsamling Der er stor vilje hos Ballerups borgere til at give en skærv til de nødlidende.

Det viste sidste søndags indsamling hos Folkekirkens Nødhjælp, hvor der i alt blev samlet 100.280 kroner ind i de tre sogne, som Ballerup er delt ind i.

Resultatet er højere end sidste år, hvor der blev samlet 95.702 kroner ind, mens man forrige år var helt oppe på knap 105.000 kroner.

Det flotte resultat tilskrives især de mange frivillige indsamlere, der igen i år brugte et par timer af deres fridag til at gå en tur for en god sag, blandt andet en del unge, der står foran konfirmationen om nogle måneder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *