Ræven vogter gæs
Debat Ballerup Bladet kunne den 10. marts fortælle, at Ballerups Multikulturelle Forening havde indbudt til møde, hvor den tidligere formand for Nydansk Ungdomsråd og rådgiver for Komitéen Flygtninge under Jorden, der arbejder for at skjule afviste asylansøgere, Natasha al-Hariri skulle fortælle, hvordan man undgår at unge muslimer bliver radikaliserede.

Det er temmelig barokt, for Natasha al-Hariri stod sådan set som formand for Nydansk Ungdomsråd selv i spidsen for radikaliseringen af unge muslimer. Det var således under Natasha al-Hariris formandskab, at foreningen besluttede at indbyde den islamistiske prædikant Tahir ul-Qadri til møde i København. Tahir ul-Qadri er forfatter til Pakistans hårde blasfemilove, der blandt andet indebærer dødsstraf for fornærmelse af profeten.

Tahir ul-Qadris budskab er i sig selv radikalt nemlig at hele verden skal underlægge sig islam og at sharialovgivning skal gælde på globalt plan.

Natasha al-Hariri havde også sørget for en invitation til daværende socialminister Karen Hækkerup, der dog – efter at hun var blevet klar over, hvad Tahir ul-Qadri var for en figur – klogelig afstod fra at deltage i mødet og meldte afbud.

At sætte al-Hariri i spidsen for et projekt, der handler om at begrænse radikaliseringen er som at sætte ræven til at vogte gæs – og jeg begriber ikke, hvordan man kan slippe af sted med det.

Måske skyldes det at ekstremisme-begrebet i Danmark har flyttet sig. For ti år siden var man ekstrem, hvis man gik ind for pisk af utro ægtefæller og hængning af homoseksuelle. Disse synspunkter er nu blevet ”moderate” under indtryk af den galskab, som Islamisk Stat udfolder i Syrien og Irak – men jeg vil nu stadig fastholde mit ”gamle” ekstremisme-begreb. Det er også ekstremt at ønske sharia-lovgivning indført i Europa, selvom der altså er nu dukket endnu mere ekstreme kræfter op.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *