DF’s fremgang i menings-målinger er ulogisk
Debat I Ballerup Bladet sidste uge roser socialdemokraterne igen sig selv, mon det giver varmen?

For når Socialdemokraterne (S) forringer kontanthjælpen og samtidig giver skattelettelser til erhvervslivet, sender man partiets vælgere i armene på Dansk Folkeparti (DF), ifølge valgforsker Rune Stubager.

Hvis der var folketingsvalg i morgen ville DF få omkring 22 procent af stemmerne. Det er næsten en fordobling i forhold til valget i 2011, og det er ikke mindst S, som har leveret stemmerne. Det burde give Per Mortensen stof til eftertanke!

Årsagen er først og fremmest utilfredshed med den velfærdspolitiske og økonomiske politik, som S har ført. Mange vælgere føler sig snydt. De havde forventet en mere venstreorienteret politik.

Men S har gennemført besparelser på kontanthjælpen. Man rullede ikke de borgerliges efterlønsreform tilbage og indgik en skatteaftale sammen med de borgerlige, der sænkede selskabsskatten. S ønsker ikke at debattere lempelser af dagpengereglerne. DF har meldt ud, at de vil forlænge dagpengeperioden i lavkonjunktur. S har med deres politik sammen med de Radikale skræmt vælgerne væk fra sig selv.

Tallene viser, at de socialdemokratiske kernevælgere, der var utilfredse med velfærdspolitikken, forlod partiet i stor stil, mens kernevælgere, der så indvandring som en trussel, kun i mindre grad forlod partiet. Endvidere har DFs udmeldinger om EU-politikken og modstanden mod salget af Dong, fremmet vælgerflugten fra S.

Vælgerne overser at DF selv har mere end medvirket til alle nedskæringerne, og at DF gerne ser Lars Løkke tilbage som stats- og spareminister. Derfor ulogisk at DF og ikke Enhedslisten har fået endnu større tilslutning i meningsmålingerne.

2 kommentarer om “DF’s fremgang i menings-målinger er ulogisk”

  1. mads kristian nobel kjær siger:

    Jeg er enig med dig i at det er ulogisk med DF fremgang
    Med det er ikke S der har skylden

  2. jørgen flyr siger:

    Mads Kristian – her er ikke tale om skyld, de må du hen i kirken efter, men om en om en vælgerundersøgelse. Meningsmålinger bekræfter denne. Men du kan da forsat gå med bind for øjnene og benægte kendsgerningerne det er du jo kendt for i flere af dine små indlæg, når der er kritik af socialdemokratiet. Du er åbenbart en troende socialdemokrat, der tror dit parti er ufejlbarligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *