Danmarks krimidronning gæster Ballerup Bibliotek
SaraBlædel-copy.jpg
Forfatter Sara Blædel gæster Ballerup med et spændende foredrag om sit arbejde med krimierne om Louise Rick Foto: privatfoto
Foredrag Hun står bag Louise Rick serien, og i efteråret udkom endnu et nummer i føljetonen. Og med en USA-turne på programmet er der garanti for en forfatter i topform, når Sara Blædel lægger vejen forbi Ballerup Bibliotek mandag den 16. marts klokken 19.

Sara Blædel er en kvinde med mange jern i ilden. Hun er aktuel med ’Kvinden de meldte savnet’, hun er lige blevet tildelt de gyldne laurbær, og den 3. februar udkom ’De glemte piger’ i USA.

Således kan hun vinge endnu en krimi af på listen over de af hendes bøger, som er nået ud over Danmarks grænse.

Mød kvinden som flere gange af læserne er blevet kåret til Danmarks yndlingsforfatter, og som også i denne omgang har modtaget fine anmeldelser for sin nyeste krimi. Blædel er en dygtig foredragsholder, som levende fortæller om arbejdet op til den nyeste udgivelse og om arbejdet med at skrive krimier generelt.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med AOF Vestegnen, og der er stadig billetter, som kan købes på Ballerup Bibliotek, i kulturhusene eller på bib.ballerup.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *