Den ny skolestruktur for Ballerup Kommune træder i kraft 1. august i år og betyder at ni folkeskoler bliver til fem. Fire af disse bliver til ’’én skole på to matrikler”, så der i praksis stadig er folkeskole ni forskellige steder i kommunen.
Med beslutningen om en ny skolestruktur kommer også en ny ledelsesstruktur, og fire af de fem distriktsskoleledere er nu ansat, oplyser Ballerup Kommune.
I distrikt Skovlunde (Lundebjergskolen og Rosenlundskolen) bliver Martin Gredal distriktsskoleleder.
I distrikt Ballerup Midt (Grantofteskolen og Rugvænget Skole) bliver Henrik Langer Carlsen distriktsskoleleder.
I distrikt Måløv (Måløv Skole og Østerhøjskolen) bliver Peter Haldor distriktsskoleleder.
I distrikt Ballerup Nord genopslås stillingen som distriktsskoleleder.
På Hedegårdsskolen fortsætter Per Kjær i stillingen.