Mange bud på skolenavne
skolestruktur Børne- og Skoleudvalget har modtaget 70 bud på navne til de fire nye distrikstsskoler i Ballerup

70 navneforslag er landet på udvalgsformand Peter Als’ skrivebord, efter at børne- og skoleudvalget i midten af januar udskrev en navnekonkurrence, hvor alle kunne byde ind med forslag til navne på de fire nye distriktsskoler, der oprettes i Ballerup til august.

»Vi har fået godt 70 navneforslag til de nye distriktsskoler, og jeg vil meget gerne takke blandt andre skoleelever, lærere, skolebestyrelser, lokalråd og enkeltpersoner for de indkomne forslag, siger Peter Als (A).

Oprettelsen af distriktsskolerne sker på baggrund af kommunalbestyrelsens vedtagelse af en ny skolestruktur i Ballerup, der betyder at otte af de ni nuværende folkeskoler bliver til fire distriktsskoler. Og det er navnene på disse, der er blevet budt ind på nu. Fristen udløb 2. marts og nu skal børne- og skoleudvalget se nærmere på de mange forslag.

Alle navneforslag vil inden påske blive offentliggjort forud for udvalgsmødet, hvor beslutningen om valg af navne skal træffes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *