Ros til Ballerup Kommune
Debat Det er sjældent, der er grund til at rose Ballerup Kommune, men det fortjener anerkendelse, at kommunen går mod det politisk korrekte økohysteri og reducerer anvendelse af økologiske produkter ved skoler og institutioner.

Målet må altid være sund mad, men jeg har aldrig set dokumentation for, at økologisk mad var sundere – kun dyrere.

Forbrugerundersøgelser viser ofte, at økologiske produkter kvalitetsmæssigt ligger i den nederste ende – ofte helt i bund.

Udbyttet ved økologisk jordbrug er 30-50 procent lavere pr. arealenhed end ved traditionelt jordbrug. Der skal derfor behandles 30-50 procent større areal, hvilket medfører øget forbrug af energi og dermed større forurening.

For at opnå samme produktion ved økologisk drift kræves 30-50 procent større areal, og det kan derfor blive nødvendigt at rydde regnskov eller opdyrke savanne for at skaffe mad nok til verdens hastigt voksende befolkning, hvis brugen af økologisk dyrkning øges.

På langt sigt udpiner økologisk drift jorden, der bliver mindre og mindre frugtbar og som set mange steder i Afrika ender som gold ørken.

Mindre udbytte og større driftsomkostninger til blandt andet jordbehandling og ukrudtsbekæmpelse medfører, at økologiske produkter som middelværdi er cirka 50 procent dyrere end traditionelt producerede, og økologisk drift overlever derfor kun, takket være skatteyderbetalte tilskudsordninger.

Hvis Ballerup kommune reducerede brugen af økologiske produkter yderligere fra 50 til 0 procent, kunne man således spare yderligere 25 procent på økokontoen og samtidig skåne naturen og miljøet.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

4 kommentarer om “Ros til Ballerup Kommune”

  1. thomas fogh siger:

    Når der serveres ikke-økologisk frugt i kommunens skoler er der giftrester på frugten. Er det i orden?

  2. Toke Solvind siger:

    Økologi er det eneste nuværende statskontrolerede mærkat, som udviser stillingtagen til bæredygtighed.
    For mig virker det paradoksalt at Ballerup investerer i frugt til børnene uden at prioritere en fremtid til dem.

    Dit indspark omkring din forståelse af økologi er mere forurenende end ukontrolleret produktion, er det rene vrøvl. Og ligesom at nogle stadig tror på kreationisme og at nuværende CO2 krise ikke er menneskeskabt, er der nogen som vælger at fejlslutte økologi som forurenende. Det er det ikke, men økologi passer ikke ind i Venstres vækstmodel.

    Vi burde i Ballerup give vores børn giftfri frugt og i fællesskab kæmpe for deres fremtid.

  3. Jens Ohlsson siger:

    Åge Søgaard roser Ballerup for at skære i det økologiske madbudget og ønsker sig endnu mindre økologi. Argumenterne er rendyrket sort snak. Fakta er:
    1. Regnskov fældes primært for at dyrke soya som i stort omfang eksporteres til Danmark så svinefabrikkerne kan producere 25 millioner grise om året.
    2. Svinene fyldes med penicillin som giver multiresistente bakterier, hvilket er en alvorlig trussel mod folkesundheden.
    3. Sprøjtegifte forurener vores grundvand og skader biodiversiteten, hvilket rammer vores bier som er afgørende for at frugttræer bestøves.
    4. Kemikalielandbruget udpiner jorden. På kort sigt giver kunstgødning en produktionsforøgelse, men på længere sigt ødelægges humusstrukturen og jorden klasker sammen og bliver ufrugtbar.
    5. Den tiltagende ørkendannelse i Afrika og mange andre steder skyldes klimaforandringer. Den globale opvarmning kan reduceres ved at spise lokale økologiske råvarer. Det sparer transport.
    6. Produktion af kunstgødning kræver kolossalt megen energi.
    7. Ikke-økologisk mælk kommer i vidt omfang fra køer som aldrig kommer på græs. Hvor sjovt er det mon for en buh-ko at være buret inde hele livet.
    8. Økologisk kost behøver ikke at være væsentligt dyrere. Det kræver bare at vi reducerer kødandelen, undgår madspild og bruger årstidens lokale råvarer.

    Økologi er bedre for sundhed, dyrevelfærd og miljø. Derfor er det vigtigt at Ballerup sætter ambitiøse mål for økologien.

  4. Keld Rasmussen siger:

    Jeg er helt på linie med øvrige kommentater til dette. Det er helt hen i skoven at rose for at andelen af økologiske varer er nedadgående. Lad os få vendt den udvikling med det samme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *