Vor kære miljøbelastede kommune
Debat Ja, så er jeg ude med riven igen! Det kunne være Ballerup Kommune skulle anskaffe sig nogle stykker, der kan bruges til at få ryddet op i svineriet rundt i kommunen!

Kan godt se, det er ærgerligt, at vi ikke har fået mere sne, så det var muligt at skjule alt det skrald, der ligger rundt omkring langs stier og veje. På den anden side, så må kommunen jo have sparet en formue på den milde vinter, så der er råd til rengøring i stort omfang. Den er jo helt gal med den centrale styring af naturplejen af kommunen!

Det er godt nok noget af en information, vi fik her forleden: De 48 millioner man har fået for salget af grunden i Måløv til Novo har egentlig ikke den store betydning for kommunen. Utroligt!

Så behøver jeg vidst ikke sige mere. Miljøet i kommunen er reddet, tak Novo. Og der bliver nok også par andre ”huller”, der er råd til fylde ud.

Der må være én person, borgmesteren til eksempel, der måske skulle træde i karakter over for kommunens ansvarlige og fået ”ryddet op” (apropos) i den afdeling, så man virkelig tager hele miljøsvineriet alvorligt.

Man har set enkelte gulklædte personer her og der, som forsøger at holde skidtet fra ”døren”. Virker som halsløs gerning.

Jeg tror, man roligt kan udnævne Ballerup Kommune til en seriøs kandidat til årets kommune med hensyn til mangel på renholdelse….igen! Sørgeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *