Byens nye kaffebar
baresso_2.jpg
Sarah Marie Thomsen er butiksleder i den nye kaffebar Baresso, der åbner i Ballerup Centret på fredag klokken 8. Foto: Flemming Schiller
Café På fredag åbner Ballerups første kaffebar Baresso i Ballerup Centret.

Der hamres og bankes bag de store plader, der skjuler den kommende Baresso, som er ved at tage form i Ballerup Centret. Kaffebaren er flyttet ind i Svend E’s gamle lokaler ved Centertorvet og på fredag den 6. marts slår de dørene op til en verden af kaffe, iceblends og andre lækkerier.

Den bliver en af kædens største kaffebarer med plads til 110 siddende gæster. Den bliver i to plan og med ’’udeservering’’ på Centertorvet, når dette ikke er optaget af andre events.

I front for den nye, store kaffebar står 22-årige Sarah Marie Thomsen, der har været i Baresso i syv år. Først som aspirant, dernæst barista og i det sidste halvandet år som butiksleder i henholdsvis Århus og København.

Håndplukket til Ballerup

»Jeg er faktisk lige flyttet herover fra Århus for fire måneder siden for at prøve noget nyt,« fortæller Sarah Marie Thomsen, der er blevet håndplukket af kæden til at få kaffebaren i Ballerup godt fra start.

Hun nåede at få fire måneder som butiksleder i Baresso ved Vesterport – lige ved siden af biografen Imperial – inden hun blev tilbudt en spritny kaffebar i 2750.

»Jeg glæder mig meget til at komme herud til Ballerup. Det bliver en rigtig stor og lækker kaffebar med lounge i underetagen, hvor man rigtig kan hænge ud og hygge i sofaer og lænestole. Og der kommer en stor kunstig pejs i midten,« fortæller Sarah Marie Thomsen.

Ovenpå bliver der almindelige caféborde og stole med plads til mange siddende gæster.

»Vi bliver et stort team på 22 mand, der skal drive kaffebaren. De otte er fundet internt i Baresso, resten er nye og i øjeblikket ved at blive trænet i vores andre kaffebarer, så de er helt klar, når vi åbner her i Ballerup,« siger Sarah Marie Thomsen.

Baresso i Ballerup Centret er klar til at tage imod de første kunder på fredag den 6. marts klokken 8.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *