En vagt for livet
Henrik_Bramsborg_1.jpg
Henrik Bramsborg har været livvagt og sikkerhedsekspert i mange år. Det er en branche med udfordringer, både professionelt og privat. Foto: Foto: Flemming Schiller.
portræt Henrik Bramsborg har arbejdet som alt fra almindelig centervagt til sikkerhedsrådgiver og personlig livvagt gennem 22 år i ind- og udland. Det er et udfordrende job, både personligt og professionelt. Vi mødte den stadig toptrænede bodyguard til en snak om personlig sikkerhed, fysik og en spændende branche, der nogen gange lover mere end den holder, men kræver alt.

De fleste mennesker har vist set filmen ’Bodyguard’ med Kevin Costner, der spiller den altopofrende livvagt for sangerinden, spillet af Whitney Houston. En film, hvor den kølige og professionelle facade mellem vagt og arbejdsgiver krakelerer og det udvikler sig til et kærlighedsforhold.

Den film har Henrik Bramsborg også set. Halvanden gang. Og det kan godt være, at de fleste, undertegnede inklusive, synes det er en gang opstyltet Hollywood-romantisk pladder.Men det synes Henrik Bramsborg ikke helt. Romantikken er måske langt ude, men elementerne af forfølgelse og kedsommelige champagnefester er slet ikke så langt ude endda. Og han skulle, i modsætning til langt de fleste, der har set filmen, vide hvad han snakker om.

Henrik Bramsborg er uddannet livvagt. Han er oprindelig uddannet i militæret og kom siden ind i vagtbranchen. Her har han været hele vejen igennem med job som almindelig centervagt til personlig beskyttelse af topdirektører, kongelige og statsoverhoveder i ind- og udland. Han har taget fire livvagt-kurser og mestrer avanceret kampsport, kan håndtere våben under pres og kan planlægge sig ud af de fleste kritiske opgaver i lande, hvor uorden og trusler er dagens realiteter. Han er med andre ord virkelighedens Frank Farmer i ’Bodyguard’. Og lidt til.

Fascinerende branche

Det kan man ikke lige se, når han sidder afslappet og ligner en helt almindelig mand i det anonyme og strømlinede lokale i kontorhotellet i Ballerup, hvor firmaet Prestige Security holder til. Her er Henrik Bramsborg ansat, efter i mange år at have drevet sit eget sikkerhedsfirma og efter at have arbejdet med personlig sikkerhed for topfolk igennem 15 år og i alt 22 år med sikkerhed.

Nu er han 45 år og selvom han stadig er veltrænet og kan håndtere de fleste kritiske situationer, så ved han også, at i en så krævende branche som hans, så har alt en lidt tidligere udløbsdato.

Men han har en erfaring og en masse oplevelser med i bagagen og har indvilget i at løfte lidt af sløret for, hvad det er for en branche, som han har bevæget sig i gennem så mange år. En branche som fascinerer mange, og som også fascinerede ham, da han var en ung knægt.

»Jeg var som så mange andre unge fascineret af den branche. Så jeg måtte derind. Vejen gik gennem militæret og siden kom jeg ind i branchen. Men jeg lærte hurtigt, at det slet ikke er så actionpræget, som man tror. Rigtig meget handler netop om, at sørge for, at der intet sker. Hvis det kommer til tumult eller nogen kommer noget til, så har livvagten ikke gjort sit arbejde ordentligt,« siger Henrik Bramsborg og fortæller, at han har haft så forskellige opgaver som at eskortere kvinder fra indvandrerfamilier til retten i æressager, passet på prinsesser, topdirektører og en vicepræsident. Men han har også fungeret som helt almindelig centervagt.Og det anser han faktisk for at være ’farligere’ end at være livvagt for VIP’s.

»Vi laver et interview med personen, vi skal passe på. Vi laver en trusselsvurdering og researcher. Og så laver vi en klar plan for, hvad der skal ske, hvis noget går galt. Og så klarer vi som regel tingene. Men i et center har du at gøre med andre, helt uforudsigelige ting. Berusede mennesker, der lige pludselig går amok, en gruppe unge, der skal puste sig op og vise sig. Det kan være langt ’farligere’ end en mere konkret trussel, som man har analyseret på kryds og tværs og hvor man har en plan B, hvis plan A ikke virker. Det lyder måske paradoksalt, men sådan er det,« siger Henrik Bramsborg.

Derfor lægger han også vægt på, at alle i vagtbranchen burde træne og holde sig ajour med, hvad der rører sig. Så man er rustet til alle slags situationer og kan klare dem.

»Det handler ikke kun om at kunne forudsige og eventuelt redde en VIP fra et angreb. Det handler også om, at kunne samle en overvægtig direktør op, hvis han pludselig falder om, fordi han har spist for meget bacon. Få båret ham ind i en bil og få ham til et hospital eller sørge for den rette medicin, når det gælder. Der er mange facetter i jobbet. I sidste ende handler det jo om liv og død. Så vores funktion er mangesidig,« siger Henrik Bramsborg, der har skrevet flere bøger, blandt andet om personlig sikkerhed og om terrorisme.

Vagt for topfolk

Han har fungeret som livvagt for en dansk topdirektør, hvor hans funktion i virkeligheden var at sidestille med en slags personlig assistent og privatchauffør. Blot med det twist, at der var en konkret stalker-trussel mod direktøren, så det var godt at have en assistent, der rent faktisk kunne lidt mere end bare køre en bil eller sørge for, at jakkesættet var nypresset. Han har også fungeret som livvagt for flere top-erhvervsfolk i udlandet, hvor truslen var mere alvorlig end i Danmark. Her måtte Henrik Bramsborg gå med våben for at kunne sikre sin VIP. Det er ikke tilladt for private bodyguards i Danmark. Og så har han fungeret som livvagt for den nu svindeldømte Amanda Jacobsen, der byggede en luksustilværelse med strandvejsvilla, sportsvogne og ekstremt forbrug op på svindel og bedrageri i multimillionklassen. Selvom

Henrik havde baggrundstjekket sin VIP, så var hans metier først og fremmest sikkerhed.
»Hun svindlede to firmaer, hun var ansat i. Så det kom også bag på mig. Men den sag er lukket nu,« siger Henrik Bramsborg, der anslår at der er omkring 50 personlige livvagter i landet.

Andet end Eastwood

»Det er en lille branche, hvor mange dukker op og en del forsvinder igen. Rigtig mange tidligere elitesoldater eller politifolk slår sig ned i branchen og alle kan faktisk slå sig ned som sikkerhedskonsulenter. Men fordi man er tidligere elitesoldat eller politimand, er det slet ikke sikkert, at man bliver en god livvagt. Det kræver også, at man kan begå sig i de øverste kredse af samfundet. At man kan klæde sig rigtigt og være en diskret, men livsvigtig del af deres tilværelse. Det er indimellem langt fra den der Clint Eastwood-forestilling, som mange unge har om branchen,« siger Henrik Bramsborg.

Han vil ikke afsløre, om han nogensinde har brugt skydevåben i tjenesten. Men han vil gerne afsløre, at han har været i fysiske konfrontationer 45 gange i sit liv – altid i privat regi.

Netop fordi branchen faktisk er så vigtig og så lille, så mener Henrik Bramsborg, at der skal være langt bedre statslig kontrol med branchen – som man ser det i f.eks England.

»Alle kan i realiteten slå sig ned som sikkerhedsrådgiver. Man behøver ikke nogen formel godkendelsesprocedure. Vi (Prestige Security, red.)har fået en ISO-certificering, og blandt andet derfor er jeg i Prestige Security. Men det er ikke alle kunder der vælger ud fra det. Og det kan koste dem dyrt på mange områder. Der er et behov for beskyttelse af forskellige årsager. Og det er ikke en opgave, som politiet kan tage sig af. Politiet adfærdsregulerer masserne og efterforsker forbrydelser. Personlig sikkerhed som privatperson, må man som udgangspunkt selv rode med,« siger Henrik Bramsborg, der eftelyser en bedre kontrol med branchen, så der var nogle standarder, som kunderne kunne vælge ud fra.

Koster privatlivet

Et liv som omrejsende livvagt i ind- og udland i længere tid ad gangen, endda med indbygget risiko for liv og helbred kræver mere end bare god træning og overblik. Det kræver også en meget speciel livsførelse, der ligger langt fra kernefamilie, far, mor og børn. Og den pris har Henrik Bramsborg betalt.

»Jeg har arbejdet mig ud af to ægteskaber. Det er et vilkår og jeg vil altid være mine koner utro med mit arbejde. Det ved min nuværende forlovede også. Jobbet er det vigtigste. Og det er klart, at det gider de fleste i længden ikke at finde sig i. Efter et stykke tid, så ender det som med fiskerkonerne. Så finder de en anden at gå i seng med. Og det forstår jeg godt. Det er ikke let at leve med en mand, der altid prioriterer sikkerhed for en eller anden direktør i Schweiz højere end højtiden derhjemme. Så det er et vilkår, man må leve med og sådan er det bare,« siger

Henrik Bramsborg, som også har to næsten voksne plejebørn, som han ser noget til i de perioder, hvor han ikke er på job.

Men når nu livet er at være på vagt for andre, men fysikken ikke for evigt kan holde til det hårde arbejde, som det er, hvad skal en mand som Henrik Bramsborg så lave om ti år? Ja, det bliver i hvert fald i samme boldgade.

Fem år mere

»Jeg holder fem år mere som livvagt. Så kan fysikken ikke holde til det mere. Det er jeg helt bevidst om. Derefter kommer jeg til at beskæftige mig med ledelse eller med sikkerhedsrådgivning. Ikke operationelt, men med planlægning og bag et skrivebord. Det er her jeg har ekspertisen og jeg har 22 års erfaring fra hele verden, et godt navn i de kredse, hvor det er efterspurgt og en ballast, der er meget anvendelig, så det er her, jeg skal være i fremtiden.

Og så vil jeg snart skrive en ny bog om sikkerhed,« siger Henrik Bramsborg, der som de fleste andre unge gik ind i branchen med drømmen om at være James Bond og Rambo i en og samme person, levede en slags spiontilværelse i mange år og endte med et mere nuanceret og modent syn på en branche, der kræver sine udøvere med hud og hår.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *