Radio Ballerup søger frivillige
lyd Lokalradioen leder efter frivillige, der vil være med til at gøre Radio Ballerup endnu bedre.

Den lokale radiostation Radio Ballerup søger med lys og lygte efter flere frivillige, der vil være med til at sørge for spændende programmer og god musik til radioens lyttere på 90,2 MHz og på nettet.

Radio Ballerup er en forening bestående af cirka 20 frivillige, der bruger rigtig mange timer på at lave både seriøse og sjove udsendelser.

»Vi har brug for flere kræfter til at udvide og gøre vores udsendelser endnu bedre. Derfor leder vi med lys og lygte efter flere frivillige,« siger Mona Bach, der er en af Radio Ballerups faste værter.

Så hvis man har lyst til at være med til at drive radiostation er Radio Ballerup måske en mulighed. Der er brug for frivillige til alt lige fra at lave kaffe og underholde gæster til ’’journalister’’, der har lyst og mod på at lave interviews og indslag om politik eller andre samfundsrelevante ting.

Interesserede kan skrive til: hr@radioballerup.com og fortælle lidt om sig selv. Man kan også læse mere om lokalradioen på: www.radioballerup.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *