Fascinationen var stor hos de fremmødte børn, der med varierende mod og stor nysgerrighed rørte og undersøgte de spændende dyr.
Landskildpadden havde tisset og lugtede fælt, kakerlakkerne hvæsede, når man trykkede dem på maven og slangerne snoede sig veloplagte omkring arme og hænder på de særligt modige.
At tusindbenet ikke har 1000, men lidt over 600 ben, og at den blåtandede skink godt kunne lide at blive aet var nyt for de fleste. Men hvordan en levende melorm smagte, var der sjovt nok ingen, der havde lyst til at teste.