Mindehøjtidelighed ved Ballerup Rådhus
flag-på-halv-copy.jpg
I går mandag den 16. februar var flaget på halv på alle kommunens bygninger i Ballerup for at mindes ofrene for weekendens skyderier i København. Foto: Privatfoto
samling Onsdag aften er der arrangeret en mindehøjtidelighed i Ballerup for ofrene for weekendens skudepisoder i København.

Weekendens voldsomme skyderier har rystet mange danskere, og her i Ballerup har flere ønsket at vise deres medfølelse med ofrene; de to mænd, der blev dræbt ved Krudttønden og synagogen i Krystalgade.

Derfor har partier og Ballerup Multikulturelle Forening i Ballerup besluttet at arrangere en mindehøjtidelighed onsdag aften den 18. februar klokken 17.30 foran Ballerup Rådhus.

Her vil borgmester Jesper Würtzen (A) holde en lille tale, ligesom Justitsminister Mette Frederiksen (A), 2. viceborgmester Kåre Harder Olesen (V) og formand for Ballerup Multikulturelle Forening, Miasser Hawwa, vil sige et par ord.

»Vi vil gerne vise, at vi står sammen på tværs af politiske, etniske og kulturelle skel her i Ballerup om at tage afstand fra sådanne angreb på vores demokrati,« siger Jesper Würtzen.

Men hvorfor er det vigtig at markere det lokalt. Der er jo i forvejen arrangeret mindehøjtidelighed i København?

»Det er vigtigt at vi også lokalt bakker op og siger, at vi ikke vil lade os styre af vold og terror. Her er der plads til forskellighed. Man har lov til at mene, hvad man vil – og tro hvad man vil. Vi har et samfund med plads til forskellige holdninger og hvor man ikke altid behøver at være enige om tingene. Og det skal vi værne om,« siger borgmesteren, der samtidig opfordrer alle til at møde op ved Ballerup Rådhus på onsdag og deltage i mindehøjtideligheden.

Program

17:30 Velkomst ved Borgmester Jesper Würtzen
17:40 Tale af Justitsminister Mette Frederiksen
17:55 Synge “Kringsat af fjender”
18:05 Tale af Venstres gruppeformand Kåre Harder Olesen
18:20 Tale af formanden for Multikulturel Forening Miasser Hawwa
18:30 Afslutning ved Borgmester Jesper Würtzen


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *