Kommunen lover bedre busruter i Skovlunde
busskilt-copy.jpg
På grund af massiv kritik har Ballerup Kommune i samarbejde med Movia nu fremrykket de nye køreplaner for bulinjerne 142 og 145 i Skovlunde. Foto: Arkivfoto
Ballerup Kommune har i samarbejde med Movia fremrykket de nye køreplaner for linjerne 142 og 145, så de træder i kraft en måned tidligere.

Ballerup Kommune fortæller i en pressemeddelelse, at de for at imødekomme den heftige kritik af ændringerne på buslinjerne 142 og 145 har fremrykket de nye køreplaner, som skulle have trådt i kraft til 1. april, til 1. marts i stedet.

»Bag planlægningen af de nye ruter ligger et omfattende forarbejde, hvor Movia har lavet passagertællinger på de to ruter. De nye køreplaner er tilpasset antallet af passagerer på de forskellige strækninger og i de forskellige tidsrum. Det handler om at servicere borgerne bedst muligt uden at køre tomme busser rundt i byen. Ballerup Kommune arbejder også på at de nye køreplaner spiller bedre sammen med servicebussen,« skriver kommunen.

Linje 142

Fra marts vil linje 142 køre to gange i timen om dagen og én gang i timen om aftenen.

Alle afgange vil køre ad Harrestrupvej videre ad Ballerup Boulevard til Skovlunde st. og retur.
På grund af omlægningen af linje 145, vil 142 igen komme til at betjene stoppestederne ”Center Syd” på Ballerup Boulevard, der ligger ved tunnelen mellem Skovlunde Center Syd og Nord.
Linje 145

Den nye bus 145 er blevet en lokal Skovlunde-linje. Den vil køre to gange i timen i dagtimerne mandag til lørdag, og én gang i timen om aftenen samt om søndagen. Linjen vil køre den ensrettede rute fra Skovlunde st. – Ejbyvej – Åbyvej – Lundebjerg – Skovlunde st. Det betyder, at Ballerup Kommune nedlægger den strækning, som linje 145 har betjent mellem Skovlunde st. og Malmparken st.

Mindre ventetid

Med de nye køreplaner vil linje 142 og 145 være koblet tæt sammen. Når linje 142 ankommer til Skovlunde st., fortsætter den som linje 145 – og omvendt. De nye køreplaner vil også være tilpasset S-togene på Skovlunde st., hvilket betyder, at der fremover vil blive mindre ventetid mellem busserne og S-toget.

Ny bus til Herlev

I de nye køreplaner kører linje 145 ikke længere til Herlev.
»Det skyldes, at meget få valgte bussen mellem Skovlunde og Herlev Bymidte/Herlev st. Det letteste vil derfor fremover være at tage S-toget,« oplyser kommunen.

For at servicere erhvervsområdet har Ballerup og Herlev Kommuner etableret linje 155, som kører mellem Herlev st. og erhvervsområdet i myldretiderne på hverdage med 20 minutters drift i stedet for 30.

Ballerup Kommune vil sammen med Movia følge passagerudviklingen på de nye linjer nøje og om nødvendigt tilpasse busdriften.

De nye køreplaner kan ses på www.movia.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *