Tennistur til Lalandia
tennis-copy.jpg
En flok trætte spillere, trænere og forældre efter turneringen søndag eftermiddag Foto: privatfoto
tennis For femte år i træk tog Ledøje-Smørum Tennis klub med 20 af klubbens juniorer i alderen 9-15 år, fire trænere og seks forældre på weekendtur til Lalandia.

Der var fælles afgang fredag eftermiddag med toget fra Høje-Taastrup, og dårligt var de ankommet til det populære badeland, før træningen gik i gang.

Hele weekenden blev en god blanding af tennistræning, hygge i hytterne, god mad og fri leg i Lalandias Monkey Tonkey land, på skøjter eller i badelandet

»De mange hyggelige timer vi tilbringer sammen i Lalandia er guld værd og giver store gevinster både på og uden for banen. Betydningen af det sociale sammenhold kan slet ikke overvurderes med hensyn til udviklingen af juniorafdelingen og den enkelte spillers tilhørsforhold til klubben,« siger cheftræner Maurice Tillman og fortsætter:

»Jeg tror, at sådan en tur er også med til at skabe en indbyrdes tryghed spillerne imellem der, alt andet lige, må gøre, at de bliver bedre til at støtte hinanden i pressede situationer på banen.«


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *