Nyt liv i stationsbygningen
Massage-S-Måløv-Station-1.jpg
Signe Vejlgaard har åbnet ’Massage S’ på Måløv Stationsplads. I nabobutikken huserer hendes svigerforældre i gavebutikken ’Mix’. Foto: Flemming Schiller
forretningsnyt I den gamle stationsbygning på Måløv Stationsplads 10 har 31-årige Signe Vejlgaard åbnet klinikken ’Massage S’.

Signe Vejlgaard er lægeeksamineret fysiurgisk massør og sportsmassør og tilbyder både ansigts – og kropsmassage.

Derudover laver hun også hår extensions, hvis man har lyst til at få piftet manken lidt op med ekstra længde, fylde eller farver.

I nabobutikken har hendes svigerforældre Mitzi og Karsten Larsen åbnet hobby- og gavebutikken ’Mix’, hvor de sælger alle mulige lækkerier, gavekurve og te eller kaffe to-go.

Derudover tilbyder de kurser i papirkunsten ’quilling’ og har masser af gode tip til gør-det-selv indbydelser, bordkort og bordpynt.

Alle tre kommer fra Ølstykke og glæder sig til at prøve kræfter med at drive egen forretning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *