Solenergi til pædagogerne
solceller-BUPL-Storkøbenhavn-copy.jpg
Klimatiltag Fagforeningen BUPL har fået solceller på taget i Ballerup, hvor BUPL Storkøbenhavn holder til.

BUPL Storkøbenhavn, der har 5600 medlemmer i de 12 storkøbenhavnske kommuner, har netop fået installeret et solcelleanlæg på taget af Balleruphuset ved stationen i Ballerup, hvor fagforeningen har til huse.

»Som fagforening kæmper vi for pædagogernes arbejdsvilkår og arbejdsforhold. Det er vores vigtigste opgave, men vi har også et samfundsmæssigt ansvar i og med, at vi jo beskæftiger os med børn og unge, og hvordan de får det bedst mulige liv. Det har derfor længe været mit ønske, at vi som fagforening også er opmærksom på mulige klimavenlige tiltag, som ikke ville koste pædagogerne penge. Og den mulighed opstod ved at investere i et solcelleanlæg, som nu er klar til at blive taget i brug,« siger Michael Egelund, formand i BUPL Storkøbenhavn.

Anlægget producerer på årsbasis godt 27.000 kWh, og det forventes, at det meste af produktionen vil gå til eget forbrug og kun en mindre del til el nettet. BUPL Storkøbenhavn sparer dermed cirka 50.000 kroner årligt på elregningen.

Anskaffelsessummen for solcelleanlægget er dermed tjent hjem efter cirka otte år, hvorefter anlægget leverer gratis strøm i resten af dets levetid, som er minimum yderligere 17 år, oplyser BUPL.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *