Wolfpack vinder i tæt opgør mod Hørsholm 79ers
Basketball Efter to og en halv uges spillepause mødte Copenhagen Wolfpack Hørsholm 79ers.

Med tre afbud stillede Wolfpack med ti kampklare spillere, der mødte et 79ers hold fulde af selvtillid efter en storsejr over de mangeårige mestre Bakken Bears på 38 point.

Wolfpack kom dog til kampen med is i maven efter to tidligere, komfortable sejre over 79ers.
Begge hold lagde angrebsivrigt ud, men ret hurtigt kom 79ers foran – blandt andet i kraft af deres store sikkerhed i trepointsscoringer.

Wolfpack kæmpede sig flere gange tilbage i kampen, men måtte efter de første to perioder gå til pause bagud med 11 point.

Wolfpack begyndte tredje periode med stor aggressivitet og tillod kun 30 scorede point i resten af kampen i forsvaret. Frem til de sidste tre minutter af kampen havde Hørsholm 79ers ført i hele kampen og havde lugtet en sejr, men så tog Wolfpacks Ryan White teten og med 10 hurtige point forvandledes et truende nederlag til en mulig sejr.

Hørsholm 79’ers var pressede og missede et skudforsøg. Derefter havde Ryan White et lay-up, som bragte Wolfpack foran for første gang i kampen med 82-81.

Med kun 16 sekunder tilbage fejlede Hørsholm 79ers for at stoppe tiden, men Ryan White satte de to straffekast til, så stillingen landede på 84-81 til Wolfpack.

Hørsholm 79ers kunne have udlignet, da de havde to tre-points skud til slut i kampen, men ingen af disse gik i kurven.

Topscorere: Ryan White 24 point og Iffe Lundberg 16 p.
Inden TV-kampen, hvor Wolfpack møder Fog Næstved, den 9. februar i Ballerup Super Arena, spiller Wolfpack mod Horsens IC den 2. februar og Aalborg Vikings den 5. februar.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *