Hjem fra Jylland med bronze
Jonstrup-Basket-U10-drenge-3-copy.jpg
U10 drengene fra Jonstrup Basket Klub var til deres første udenbys stævne og fik medaljer med hjem. Foto: Privatfoto
Basketball Det var ti spændte U10 drenge (2. og 3. klasse) fra Jonstrup Basket Klub der steg på lyntoget forrige fredag for at rejse til det jyske og deltage i deres første udenbys stævne Lystrup Cup.

I årgangen U10 drenge var der i alt 17 hold tilmeldt stævnet, der holdes hvert år i Lystrup Hallerne nord for Århus.

Med en stribe sejre om lørdagen mod en række jyske hold kvalificerede Jonstrups drenge sig til semifinalerne om søndagen. Her var drengene ude i en hård, spændende og meget lige dyst mod Falcon fra Frederiksberg. På trods af en heroisk indsats fra Jonstrup drengenes side, var det Falcon, som hev sejren hjem i kampens sidste periode.

I den efterfølgende kamp om tredjepladsen var modstanderen lokalrivalerne fra Værløse. Med flotte driblinger, hurtige angreb og et godt samspil vandt Jonstrups drenge overbevisende over Værløse 44-32.

Det var en flok meget glade omend lidt trætte Jonstrup drenge, der således kunne få en velfortjent bronzemedalje hængt om halsen, som afslutning på en sjov og oplevelsesrig basketweekend i det jyske


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *