Fidos fede frisure
Hundeklipper-5.jpg
Camilla Sandgreen er hundefrisør og elsker det. Mellem tre og fem hunde om dagen lægger pels til saks og shampoo og det er blevet populært at kigge indenfor i Foderboxen i Skovlunde, hvor Camilla har sin salon i baglokalet. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Klipning Camilla Sandgreen er hundefrisør og har sin egen ’salon’ hos Foderboxen i Skovlunde Centret. Det er hendes drømmejob med masser af kundekontakt, hundepsykologi og lejlighedsvis ulækker pels.

Når man bruger ordet ’hundeklipper’ så forbinder man det ofte med en ret dårlig frisør, der kan dokumentere sine kundskaber fra et diplom trukket i Tivoli. Men for Camilla Sandgreen er det skam et ærværdigt og hårdt tilkæmpet speciale, som hun nu udfører i sin ’egen’ salon i baglokalet hos dyreforretningen Foderboxen i Skovlunde Centret.

Her valfarter folk ikke bare ind for at købe hundemad, halsbånd, fuglefrø og kradsebrædder, men også for at få hunden klippet, vasket og ordnet. Og det er tydeligt, at der er kunder i den lille hundesalon i Skovlunde, da Ballerup Bladet kommer på besøg en fredag formiddag i januar.

Der lyder både kradsen og gøen, men det er faktisk Camillas egen hund, der utålmodigt må vente, mens ’mor’ klipper den langhårede konkurrent. Den får både klippet pels og håret på poterne forsvinder også, så neglene kan blive klippet. Kun negleklipningen giver anledning til lidt brok fra den gul-brune hund, der står på en slags briks, løst fastholdt af et par seler, så det er muligt at få den klippet ordentligt uden for meget spræl og hoppen rundt.

Mærkeligt job

Bag saksen står altså 27-årige Camilla Sandgreen. Hun er uddannet hundefrisør og har i snart halvandet år haft sin lille salon i Skovlunde. Efterspørgslen er stigende og rigtig mange har i tiden op til, at Camilla kom i lære hos Foderboxen, efterspurgt en god frisør til de firbenede. Og det betyder, at Camilla i dag kan klippe hunde 25 timer om ugen, mens hun resten af tiden hjælper i butikken, hvor hun danner team med blandt andre indehaver Katja Masters.

»Det er jo noget mærkeligt noget at være,« griner Camilla.
»Jeg har altid holdt meget af dyr og vidste, at jeg ville arbejde med dyr. Egentlig ville jeg have været veterinærsygeplejerske, men det havde jeg ikke lige mod på, da jeg stod som 16-årig og ikke lige vidste, hvad jeg skulle. Min mor foreslog hundefrisør og det synes jeg var underligt.

Men jeg søgte ind blandt 200 andre og kom i lære. Jeg må have noget specielt talent,» siger Camilla Sandgreen, der brugte tre år på uddannelsen og blev færdiguddannet i 2007.

Hun udmærkede sig endda ved at vinde sølvmedalje ved sin eksamen, hvilket ikke er uddelt siden.

Hun har efterfølgende arbejdet forskellige steder, men begyndte altså sin egen salon i Skovlunde for halvandet år siden, hvor hun kom i erhvervspraktik i Foderboxen.

Som at passe børn

»Jeg elsker jobbet, selvom det også er krævende indimellem. For det er et vigtigt job. Der er måske nogen der tror, at det bare er til pynt, men det handler om at passe på hundens pels.

Den er udsat og der kan sætte sig rigtig mange ting i pelsen og i sidste ende kan de få dyr og sygdomme, hvis pelsen ikke bliver passet. Så elsker jeg at have med dyr at gøre i hverdagen og man får et ret tæt forhold til både hundene og til deres mennesker. Det er næsten som at passe folks børn,« siger Camilla Sandgreen.

Hun er tydeligvis vant til hunde og til, at man ikke på samme måde som med børn kan fortælle dem, hvad de skal og ikke skal. Det kræver indsigt i hundens psykologi, hvilket også er den del af det, man lærer på den uddannelse, der altså også tager tre år.

Men selvom Camilla elsker sit frisørjob, så er det ikke kun det rene skæg. Faktisk er det også et slidsomt job indimellem.

»Det er ret hårdt at stå op så mange timer hver dag. Jeg har 3-5 hunde om dagen og det tager i gennemsnit halvanden time pr. hund, alt efter pelsens længde og tilstand. De står jo ikke altid lige så stille, som ham jeg har nu. Og det kan altså også være ret ulækkert,« siger hun og fortæller malerisk om filtret pels, lopper, sår og afføringsrester, der gemmer sig under pelsen.

Også selvom der naturligvis er et rigtigt hundebadekar i salonen. Og så har hun en sjælden gang imellem en hund, som hun ganske enkelt ikke kan magte.

»Det sker sjældent, men jeg har oplevet, at jeg får en hund ind, der er så aggressiv og urolig, at jeg må give op. Selvom jeg er blevet rigtig god til at håndtere dem og kan nogle gode tricks til at få dem til at falde til ro, så sker det, at jeg må give op. Så må jeg bede ejeren om at gå til dyrlægen, så hunden kan få noget beroligende. Det må jeg ikke give dem,« siger Camila Sandgreen, som har fået en fast kundekreds, der kommer både fra lokalområdet, men også fra for eksempel Frederikssund.

Dyrenes sundhed

Men selvom Camilla og Katja Masters oplever flere og flere kunder, der indimellem stiller store krav til deres hunds udseende, så synes Camilla ikke, at det er mærkeligt eller at det er et udtryk for en moderne Disneyficering af dyr.

»Jeg kan godt forstå, at folk vil have deres dyr plejet. Det er jo ikke bare forfængelighed, det handler som nævnt om sundhed. I mange familier er hunden en lige så stor del af familien som børnene, så det er klart, at man godt vil passe på dem,« pointerer Camilla Sandgreen, som klipper alle slags hunde og racer.

Men selvom folk nu i stigende grad finder vej til Camillas salon i Foderboxen, så er det jo ikke ensbetydende med, at hun skal være hundefrisør resten af arbejdslivet.

»Jeg kan ikke forestille mig at gøre andet lige nu. Jeg har jo fundet et godt sted, har mange kunder (på både to og fire ben, red.) og det er lige mig. Men den gamle drøm om at blive veterinærsygeplejerske ligger stadig i mig, så jeg ved ikke, om jeg måske kaster mig over det på et tidspunkt,« siger Camilla Sandgreen.

Den gul-brune herre har fået studset manken, og fået sin pedicure og er klar til at blive hentet af ejeren. Nu skal salonen gøres ren og klar til den næste. Det er en helt anden hund, der møder den glade ejer, da de genforenes og går tilfredse ud af butikken, hvor Camilla Sandgreen forvandlede sin kærlighed til dyr og gjorde det til en lidt anderledes, men populær levevej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *