Væksten i fokus på WTC-nytårskur
WTC-1-copy.jpg
Musik til kransekagen. Nytårskuren i World Trade Center fik en festlig afslutning med musik og sang af sporanen Cecilia Lindwall. Foto: Privatfoto
Nytårskur Det nye World Trade Center fejrede nytåret med taler, networking og musik til champagnen.

Når året skifter er det en tradition, at man markere det ved en nytårskur. Og sådan var det også i det nye erhvevshotel World Trade Center i Ballerup, hvor man fejrede sit første nytår med en velbesøgt kur akkompagneret af taler, peptalk og ikke mindst musik, kransekage og champagne.

Omkring 120 gæster var mødt frem, hvor de blandt andet hørte et indspark fra Jens Klarskov, direktør i Dansk Erhverv, der blandt andet gav en opsang til det danske erhvervsliv. Han pointerede, at den hjemlige vækst også skulle være i fokus, så virksomhederne ikke bare koncentrerer sig om udenlandsk vækst og reducerer Danmark til en nation af kuponklippere. Han vurderede dog også, at der er fremgang at spore som gerne skulle forplante sig i det kommende år.

Han opfordrede også til, at man sætter de danske virksomheders bugnende pengetanke på arbejde og stimulerer privatforbruget.

30 nye lejere

Efter Jens Klarskovs opsang var stafetten givet videre til WTC-direktør Lars Gøtke, som fortalte lidt om det nye år for World Trade Center, hvor man især vil trække på WTC-netværket i internationalt, for at gøre det lokale center til en effektiv netværksmotor.

Han glædede sig over, at foreløbig 30 virksomheder har lejet sig ind i det lokale World Trade Center og at flere er på vej. Især nogle af de større lejemål skulle gerne lejes ud i det kommende år.

Efter de mange erhvervsrettede ord var det tid til at hygge sig med musik og lidt godt til ganen, så sopranen Ceilia Lindwall overtog scenen og skabte den rette nytårsstemning med Wieneroperette, ledsaget af kransekage og champagne, så det blev en festlig eftermiddag for alle nytårsgæsterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *