Naboforslag kan blive en realitet
Cykelsti Helle Tiedemann (A) er positivt stemt overfor naboernes cykelsti-forslag.

Naboernes tre konkrete forslag til en ny cykelsti-løsning er blevet afleveret til Ballerup Kommune, hvor man nu har haft en uges tid til at kigge på dem.

 

LÆS OGSÅ: Grundejere i offensiv i cykelsti-sag

Faktisk havde naboerne i alt seks løsninger på tegnebrættet, men endte med at vælge de tre ud som de bedst egnede.

»De tre er vi i fællesskab blevet enige om, var de bedste. Dem har vi afleveret til Ballerup Kommune, hvor de så ville kigge på dem. Så vi glæder os til at få et svar. Vi synes jo, at de alle er gode, men personligt foretrækker jeg forslag nummer to. Det vil opfylde alle kriterier og vi har fået at vide, at der tidligere er foretaget en trafiktælling af Ballerup Kommune og at man i den forbindelse snakkede om at gøre Hold-an Vej ensporet. Det ville også betyde, at man fik f.eks skolebørn væk fra den hurtige og indimellem kraftige trafik,« siger Boris Dreyer fra nabogruppen.

Han påpeger desuden, at naboerne gerne ser hele cykelstien omlagt og ikke kun den del af stien, der ligger højest i forhold til omgivelserne.

»Mange af beboerne i den del af stien der er tættest på Magleparken oplever også skred af mudder og jord ind over deres haver, når det regner. Så vi er nødt til at have hele stien omlagt,« siger Boris Dreyer.

Positiv modtagelse

Og når det kommer til de konkrete planer, er der positive toner fra politikerne. Især forslag nummer to, der altså går ud på at gøre Hold-an Vej ensporet og tegne supercykelstien på selve vejen, får en blid medfart hos Helle Tiedemann (A), formand for Teknik- og Miljøudvalget.

»Jeg har kigget på dem og jeg må sige, at det er gode planer. Især forslag nummer to er noget, jeg kan bifalde. Faktisk er det forslag mit oprindelige forslag og jeg mener, at det kan være en realistisk løsning. Jeg har aldrig brudt mig om de kombinerede cykel- og gangstier, især nu hvor cyklisterne kører så stærkt. Så jeg ser gerne den plan realiseret. Men nu skal jeg fremlægge det for udvalget og så må vi se, om det kan lade sig gøre. Men jeg kan i hvert fald sige, at det er en løsning, jeg gerne vil arbejde hen imod,« siger Helle Tiedemann.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *