DM-sølv til DCR-Ballerup
DCR-Ballerup-copy.jpg
Det blev til DM-sølv i 4000 meter holdforfølgelsesløb for juniorer efter et dramatisk finaleløb, hvor tre af de fire DCR-ryttere styrtede. Den ene måtte en tur på hospitalet til tjek efterfølgende og er derfor ikke med på billedet. Foto: Privatfoto
cykling DCR-Ballerup fik sølv ved DM i 4000 meter holdforfølgelsesløb for juniorer.

Holdet fra DCR Ballerup bestod af Andreas Kron, Frederik Rodenberg Madsen, Tim Cronqvist og Timothy Berthol Hansen. De havde med 4.21,55 minutter den bedste tid i kvalifikationen, men tre af de fire DCR-ryttere styrtede i finalen og dermed vandt Team Kelberg Roskilde, der i kvalifikationen kørte i 4.22,88.

De to hold lå lige fra start, men efter cirka 600 meter gik det galt for DCR Ballerup, da to af holdets ryttere kørte sammen og tog den tredje med i faldet.

Det betød, at finalen blev skudt af – og efter kommissærerne havde konfereret blev Team Kelberg Roskilde udråbt som danske mestre, da der var kørt for langt til, at løbet kunne startes forfra, oplyser DCR-Ballerup til Ballerup Bladet.

Frederik Rodenberg Madsen blev efter styrtet hentet af en ambulance og kørt til grundig tjek på hospitalet, så han var derfor ikke med til præmieoverrækkelsen.

Men klubben fortæller til avisen, at Frederik heldigvis slap nådigt fra styrtet. Og dagen efter var han i sadlen igen, da han tog til Apeldorn i Holland sammen med u19 banelandsholdet, hvor de vandt holdforfølgelsesløbet og Frederik vandt udskilningsløbet og blev nummer to i scratch.

Tim Cronqvist (den rytter der ikke styrtede) og hans makker Erik Lahm vandt samme aften 40 km parløb for elite, B og junior.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *