Natten mellem den 14. og 15. juli blev der stjålet for cirka 600.000 kroner i materielgården i Grantoften.
Politiet har endnu ikke fået fat på gerningsmændene, derfor har de valgt at offentliggøre et (desværre noget uskarpt) billede af den ene gerningsmand i håb om, at nogle af Ballerup Bladets læsere kan genkende ham, så sagen kan blive opklaret.
Tyveriet skete i tidsrummet mellem klokken 23 og 01 natten mellem den 14. og 15. juli, hvor flere gerningsmænd befandt sig i materielgården i Grantoften. De slap væk med tyvekoster i form af dyre maskiner, motorsave, motorcykler og meget andet til en samlet værdi af cirka 600.000 kroner. De kørte i en stor hvid lastbil fra stedet med tyvekosterne, oplyser politiet.
Signalementet af personen på billedet er: Mand, udenlandsk herkomst, måske i 30’erne, fedladen.
Henvendelse kan ske til politiassistent Ole B. Hovøre fra Lokalpolitiet i Ballerup på telefon: 43 86 14 48, lokal 4240, mobil: 72 58 74 02.