Hr. Strøm, jeg gør mit bedste!
debat Kære hr. Strøm. Ja der er mange holdninger og meninger om indsnævring af Boulevarden.

Vi er nu i gang med en analyse for at finde ud af hvad der er smartest og bedst for Skovlunde.

Der er IKKE truffet beslutning om parkeringskorps endnu. Det er rigtigt at vi arbejder på det. Jeg har tydeliggjort hvorfor jeg mener at det er en god idé, så det vil jeg ikke bruge mere tid på. Jeg vil i stedet gentage at det ikke er en pengemaskine.

Alle borgere skal bestemt ikke straffes med bøder. Det er nu en gang sådan hvis borgerne holder lovligt så er det fuldstændig uden problemer, lige som det er idag.

Vi ved at politiet ikke har tid til at notere i samme grad som tidligere, det giver mange uhensigtsmæssige parkeringer til skade for både butikker og borgere. Jeg har faktisk haft flere positive tilkendegivelser fra butiksfolk som er kede af de ulovlige parkeringer som der ikke bliver gjort noget ved.

I vores overvejelser indgår at det vil være 10 timer om ugen og at det skal forsøges i en 3-årig periode.

Der er flertal for P-vagter i kommunalbestyrelsen men der er ikke truffet endelig beslutning endnu.

Kære Hr. Strøm Jeg arbejder for både borgere og erhvervsdrivende i vores kommune. Jeg vil ikke nogen til livs, jo lidt alligevel, hashhandlere og fartbøller, dem kan jeg ikke lide.

Jeg gør mit bedste, nogen gange er det ikke helt godt nok, men hr. Strøm, jeg gør mit bedste!

Rigtig godt nytår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *