Ved de samme mesterskaber sidste år tog Ballerup AK 22 medaljer, heraf 10 østdanske mesterskaber. Forventninger er derfor store til de lokale helte i år. Ballerup Atletik Klub forventer omkring 500 deltagere i hallen, heraf er 51 unge atleter fra den lokale klub.
Til start for Ballerup AK’s talent- og elitegruppe er blandt andet stangspringeren Oliver Durafour og sprinteren Lukas Bredo. Begge blev i 2014 danske ungdomsmestre.
»Hvis du har et barn som kunne tænke sig at gå til atletik så kan det være en god ide at smutte forbi super arenaen i weekenden og se de mange aktiviteter,« siger Ulrich Engmark fra klubbens stævneudvalg.
Man kan se discipliner som 60m, 60m hæk, 800m, 3000m, længdespring, højdespring, stangspring og kuglestød. Der er gratis adgang.
Læs mere på Ballerup Atletik Klubs hjemmeside: www.ballerup-ak.dk.