Læs og forstå, Jørgen Flyr
debat Kære Jørgen Flyr. Da jeg gik i skole var der en lang række af lærebøger der hed ’Læs og forstå’. De handlede om, at man skulle kunne læse en tekst og tillige forstå den.

Du har tydeligvis været fraværende i de timer hvor man også skulle lære at forstå det man læste.

Jeg skriver tydeligt i mit læserbrev, at selvfølgelig skal vi hjælpe folk i nød. Jeg skriver heller ikke, som du påstår, at vi bruger pengene fra de svage til at hjælpe flygtninge.

Hvis du nu kiggede på læserbrevet en gang til, skriver jeg, at hvordan vi kan være bekendt og kan se os selv i øjnene ikke SAMTIDIG med vi hjælper folk på flugt i samme fart hjælper vores hjemløse.

Jeg føler mig krænket at du kalder mig fremmedfjendsk, for er der noget, jeg ikke er, så det det. Har boet mange år syd for Tunis grænse, og holder meget af kulturer der mødes.

Jeg syntes også, at du går over stregen ved at give mig en aktie i de krige der forgår i mellemøsten, og give mig en aktie i den beslutning Danmark tog med at gå ind i Irak og Syrien.

Det frabeder jeg mig. jeg har INGEN andel i det, og hvis du skulle være i tvivl havde jeg ALDRIG stemt ja til en sådan krig, ligesom jeg heller aldrig havde stemt ja, som dit parti gjorde til, at gå med i Libyen. (Jeg fornemmer du er EL mand). Jeg havde heller ikke stemt ja til, som EL vil, at bevæbne kurder i Irak, samt oprørere i Irak med våben.

Nu skriver du så at vi på nuværende tidspunkt bomber i Syrien. Det er igen det med ’læs og forstå’. Danmarks jægerfly arbejde i Irak. Bare lige så du har det på plads.

Ved ikke om du ikke har lært af historien. De våben man støtter andre med, får du på et eller andet tidspunkt i hovedet igen. Det kan Amerikanerne nikke genkendende til, da de hjalp Osama Bin Laden mod dit formodentlig dengang andet fædreland USSR.

Vi kan ikke hjælpe og skal ikke hjælpe militært nogen steder. Det må komme fra folk indefra i de berørte områder. Opstand kommer altid indefra.

Du beder mig stemme på et parti der vil hjælpe de udsatte. Kan du fortælle mig hvilke der vil gøre det her og nu? Lige nu og ikke bare have det på dagsorden.

Skulle det være dit formodede parti EL? Det kan ikke lade sig gøre, for som alle de andre partier holder i ikke jeres løfter, når i gang på gang kommer ud efter forhandlinger hvor i, for at bruge Johanes egne ord, har pisset de arbejdsløse op og ned af ryggen.

Total mangel på holdning. I er så store kyllinger, at i ikke turde vælte Socialdemokratiet, og i lefler et par småting igennem for at blive på taburetterner. I er helt holdningsløse eller bare nogle levebrødspolitikere. For havde i haft holdning havde i uanset partifarve væltet dem, da i ikke kan gå ind for den urimelige dagpenge reform. Men nej, vi skal blive på pladserne.

3 kommentarer om “Læs og forstå, Jørgen Flyr”

  1. Jørgen Flyr siger:

    Har kopieret dette svar på dit indlæg på mit læserbrev:

    Hej Kim,
    jeg har læst dit læserbrev igen med andre briller, og trækker omgående min beskyldning om det fremmedfjendske tilbage – beklager meget at du blev slået i hartkorn med disse typer. Som du sikkert også har bemærket i medierne kører der en fremmedfjendsk linje i forbindelse med valgkampen, om at vi ikke skal tage imod flygtninge, og at dem der kommer skal have lavere ydelser med starthjælp, ligesom tidligere for at motivere dem til jobs der ikke er. Jeg er også flygtninge-kontaktperson, hvilket er givende at hjælpe andre.

    Jeg er hverken medlem eller talsmand for Enhedslisten, men anbefaler blot at ligge din stemme her, da jeg ikke ser andre alternativer. Jeg må som du erkende, at det ikke har været muligt for Enhedslisten at opnå større tiltrængte forbedringer på dagpengeområdet, men at de har forsøgt med de mandater de har. Du mener som flere andre af deres vælgere, holdninger der også er til stede centralt i Enhedslistens hovedbestyrelse, at man skulle trække støtten til SR-regeringen, når det der bliver opnået ikke er mere rødt. Men der er trods alt opnået flere forbedringer fx. afskaffelse af startpakken og samlevede forsørgelsespligt på kontanthjælp. Jeg kan både følge dig, men ser også nuancerne i argumentationen om at det jo ikke bliver bedre af at Løkke kommer til igen. Og da slet ikke for de ledige og de svage, da ulighederne er vokset mest under VK-regeringen med støtte fra DF og RADIKALE. Så jeg synes ikke Enhedslisten er holdningsløse, selvom du og jeg er utålmodige, og vi gerne ser flere resultater her og nu.

    Har tidligere haft sympati for Øzlem, har også læst hendes bog. Men hun faldt jo til patten i spørgsmålet om SF skulle forsætte i regeringen, dagpenge- og Dong-sagen, for at få sine ordførerskaber igen. Og hvor var hun henne i forhold til ny folkeskolelov og indgreb i lærernes overenskomstrettigheder. Her har Enhedslisten været mindre kompromitteret. Men det er dit valg. Folket har magten og bør snart lære at bruge den bedre. Det er her kilden ligger til grundlæggende forandringer af samfundet.

    PS: Sovjet er ikke mit andet fædreland, mere end det er dit, men her var folket kloge nok til selv at smide zaren og godsejerne på porten og trække sig ud af 1. Verdenskrig.

  2. Jørgen Flyr siger:

    Bearheart en indiansk medicinmand siger Hvis du ser noget hos en anden som du ikke kan lide, så er det fordi du ser noget af dig selv som du ikke bryder dig om. Alle mennesker skal behandles ordentligt og retfærdigt, uanset baggrund og oprindelse.

  3. Kim Pedersen siger:

    Ja og menneskelige dværge er dem man skal bugge dybest for

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *