Fortovet langs Hold-an Vej
debat »Det er ikke gået særlig godt ved anlæggelsen af den nye såkaldte supercykelsti langs Hold-an Vej mellem Vestbuen og Bueparken. Og problemerne fortsætter.«

Korrekt: Problemerne fortsætter for beboerne langs det famøse fortov idet kommunen nu fabler om at nedlægge dræn, faskiner på størrelse som campingvogne og meget mere.

Som alt sammen kun er lapperier i det uendelige, der igen vil forårsage gener og skader for beboerne.

Jeg håber derfor at Kommunen, der har indrømmet at det var deres fejl, vil komme beboerne i møde og genetablere fortov/cykelsti på samme niveau, som tidligere.

Det vil på kort og lang sigt være langt den bedste løsning for alle.

Som det er nu, med alle lapperierne, virker det som om at beboerne skal betale for kommunens erkendte fejl ved anlæggelsen?

Så, erkend jeres fejl og gør den god igen ved, som sagt, at genetablere det hele på tidligere niveau.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *