»Jeg ville have været en forfærdelig læge«
henriette_præst_9.jpg
Sognepræst Henriette Thorup Ringgaard fra Skovlunde Kirke fylder 60 år. Det har været omskifteligt, livligt og bestemt ikke kedeligt. Det bliver det heller ikke fremover. Foto: Flemming Schiller
Sognepræst i Skovlunde Kirke, Henriette Thorup Ringgaard runder 60 år den 30. december. Hun har været ved kirken i 26 år og er blevet lidt af en lokal institution. Vi besøgte kontoret til en snak om opvækst, tro, sygdom og en masse uddannelser.

Der skete ikke særlig meget, når lille Henriette Ringgaard gik de få meter fra hjemmet på Nyelandsvej i Frederiksbergs arbejderkvarter til Nyelandsvej Skole lige ved siden af. Hun havde formentlig klassens kedeligste skolevej, hvor man aldrig oplevede noget.

Til gengæld har Henriette Thorup Ringgaard oplevet en hel del i sit nu 60-årige liv. Ro på er der aldrig kommet. Og det er nok også sådan, det skulle være.

Ballerup Bladet har fundet en forholdsvis rolig stund på kontoret i Skovlunde Kirke, hvor Henriette har inviteret indenfor til en snak om sit liv. Og det er tydeligt, at der stadig er fart på hende. Man kan ikke kalde det uro, for hun kan virke både rolig og fast. Men der er hele tiden den der underliggende følelse af, at udvikling og fremdrift er et nøgleord for Henriette Ringgaard.

Den kedelige skolevej blev afløst af en tur på gymnasiet, hvor hun fik en matematisk-fysisk studentereksamen, trods en ganske ubehagelig Lektor Blomme-type, der ikke mente, at piger kunne lære matematik.

Men studenterhuen kom i hus og derefter gik turen til Københavns Universitet. Og her viste det sig for første gang, at Henriette Ringgaard er et menneske med krudt i. For hun begyndte på medicinstudiet, og siden på arkæologi og historie, inden valget faldt på teologi. Og det var egentlig ikke overraskende.

»Jeg havde nok altid en ide om, at jeg ville være teolog. Jeg ville helt sikkert også være blevet en forfærdelig læge. Enten ville jeg være helt kold og barsk for at kunne klare det eller også ville jeg stå og græde over alt det, man ser. Det ville slet ikke være gået,« siger Henriette Ringgaard med selvindsigt.

Men hun fandt sit kald som teolog, selvom hun også nåede at tage en eksamen i historie. Efter endt uddannelse søgte hun jobbet som præst i Skovlunde Kirke, og det er en af de eneste uforanderlige ting i Henriette Ringgaards liv. Hun blev ansat i 1988 og har været der siden.

Nytænkende kirke

»Jeg synes, det var en rigtig aktivistisk kirke. Det var et nytænkende sogn, hvor man prøvede nye ting og var meget åbne. Det tiltalte mig, for sådan var jeg også selv. Så det var et godt match,« siger Henriette Ringgaard, som altså blev hængende.

Men selvom man har det samme job, så kan man sagtens udfolde sit på samme side rolige gemyt og sit nysgerrige sind.

Ved siden af sine daglige og mangesidede pligter som præst, så har Henriette Ringgaard videreuddannet sig i stor stil. Hun har taget en Master i HR, taget fag på diplom i ledelse, er blevet filosofisk vejleder, coach og voksenunderviser. Og så er der lige tjansen som tillidsrepræsentant og lønforhandler for præsterne og ikke mindst ledende beredskabsspræst i Region Hovedstaden, hvor hun skal rykke ud, hvis der sker større beredskabsindsatser.

»Jeg er blevet sikkerhedsgodkendt af PET og har været med til større udrykninger. Det er ikke fordi, jeg vil have en masse dramatik, men jeg er nysgerrig og vil opleve og så vil jeg gerne gøre en forskel. Både i min dagligdag her i kirken, men også på et større plan,« siger Henriette Ringgaard, som dog regner med at droppe tillidshvervet, når der kommer en ny provst i efteråret.

»Der skal nye kræfter til på den post. Men så kommer der nok til at ske noget andet,« siger hun og påpeger, at hun altid godt har kunnet lide at fortælle historier og at skrive.

Kureret kristen

I sommer fik hun så konstateret brystkræft, men i et så tidligt stadie, at hun nu er helt kureret. Og ganske mod sædvanen, så satte hun ikke tempoet ned, men faktisk op.

»Det er ikke sådan, at jeg tænkte ’nu skal jeg opleve en masse’. Jeg kunne ganske enkelt ikke stoppe op. Jeg havde én sygedag, det var da jeg skulle opereres. Ellers skulle jeg en masse ting,« fortæller Henriette Ringgaard, der tog cancer-dommen roligt.

»Jamen, jeg havde forberedt mig. Jeg er jo kristen, og fortæller dagligt historien om Jesus, der oplevede langt værre ting, og kom over det. Den fortælling giver trøst og håb til mange mennesker, så det gjorde den også for mig,« siger Henriette Ringgaard.

Hun oplevede en stor opbakning fra kollegerne og personalet ved kirken, men også mange mærkelige reaktioner fra sognebørnene, hvilket overraskede hende. Men samtidig er hun klar over, at folk har en mening om hende, fordi hun er en offentlig person i nærområdet og i det daglige er tæt inde på livet af folk. Og det er netop den synergi, der driver præsten Henriette Ringgaard.

»Det er et kald at være præst, det mener jeg. Samspillet med mennesker og at kunne lytte, give ud af sine erfaringer som menneske og samtidig kunne give håb og trøst til folk, der har det svært, betyder noget. Men jeg møder også folk med ydmyghed og uden fordomme. Det er svært, for vi er alle fulde af domme, også jeg, men jeg prøver at møde mennesker åbent. Folk viser mig en enorm tillid ved at komme til mig med deres problemer, så skal jeg også kunne vise dem tillid – uanset hvad,« siger Henriette Ringgaard, der ofte får støtte, men også bliver udfordret af ægtemanden Anders gennem 34 år, endnu en af de få konstante i Henriettes liv, og som er professor på Landbohøjskolen.

Troen har det godt

Men spørgsmålet er, om Henriette Ringgaard med sin både narrative og åbne indgang til tilværelsen og troen, er i en butik, der er ved at miste kundegrundlaget? Det mener hun bestemt ikke. Tværtimod.

»80 procent af danskerne synger salmer til jul. Det kan godt være, at de ikke altid ved hvorfor, men de gør det og det betyder noget. Når det spidser til og vi har sorg og modgang inde på livet, så reflekterer rigtig mange over troen. Det er godt nok til mig. Mange stiller spørgsmålstegn ved troen og sådan har det altid været. Det er fint nok, at vi mennesker reflekterer. Så jeg synes bestemt ikke, at kristendommen er i krise,« siger Henriette Ringaard, der også oplever et stigende antal konfirmander.

»Det er stadig de ældre, der kommer mest i kirken og sådan har det altid været. Men de unge forholder sig mere til tro igen og kirken er jo også et fællesskab, der er mere end bare religiøst. Det er også socialt, og i særdeleshed her i Skovlunde. Så de unge kommer også, bare til nogle andre ting,« pointerer hun.

Nye tanker

Så der er styr på arbejdslivet, privatlivet kører på skinner og datteren på 28 er advokat og pilen peger kun opad for hende. Så er der måske, nu hvor den runde dag er en realitet, plads til lidt mere ro på generelt, for Henriette Ringgaard?

»Jeg troede, at jeg nu skulle have mere ro på og få en god hverdag i den sidste del af mit arbejdsliv. Men jeg har jo en god hverdag og der er rigtig mange ting, jeg stadig skal gøre. Så nu må jeg tænke over, hvad jeg så skal. Jeg kunne måske forestille mig at coache folk og bruge mine uddannelser – naturligvis i forbindelse med mit arbejde. Det handler om stadig at kunne bruge mig selv og mine evner og gøre en forskel,« siger 60-års fødselaren, som måske nok skulle bruge et par forsøg eller tre på at finde den rette hylde, men som fandt sit kald og brugte det på sin egen måde.

Menighedsrådet har i kirkens lokaler arrangeret reception på dagen, den 30. december mellem klokken 10 og 11.30, hvor der er mulighed for at ønske fødselaren tillykke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *