Tritons små haletudser
Tritons-haletudser-3-copy.jpg
Haletudserne er et vandtilvænningstilbud til 2-4-årige børn og deres forældre.
Svømning På blot tre måneder har Valdemar, Julia og Emil lært at flyde, dykke og bevæge sig i vand.

Det er de yngste medlemmer i svømmeklubben Triton, som har deltaget på klubbens nyeste svømmeinitiativ ”Haletudserne”.

»For mine to børn har det været en rigtig god oplevelse. De er begge blevet meget mere fortrolige med det at være i vandet. Der bliver taget godt hånd om børnene, når de er usikre, så det har på mange måde været en god familieoplevelse for os,«, siger Heidi, mor til Valdemar og Augusta.

Haletudserne er et vandtilvænningstilbud til børn i alderen 2-4 år med cirka 30 minutters undervisning i et 28 grader varmt bassin på Parkskolen. Og undervisningen er baseret på at lære børnene i en tidlig alder at blive fortrolig med vand.

Børnene har en forælder med i vandet, og på den måde bliver det en fælles svømmeoplevelse for både barn og voksen.

»Det er et super tilbud. Der er plads til børnene i vandet, fordi holdene ikke er for store, og 30 minutters undervisning er. Vi har været glade for at være med,« siger Hassan, der er far til Julia.

Tager en omgang mere

Da Haletudse-holdene er til små børn er det rigtig vigtigt, at der et godt samspil mellem forældre og underviser, når børnene skal i vandet, især hvis det er første gang de er i et svømmebassin. Selvom vandet er 28 grader, vil de fleste børn opleve vandet lidt koldt i starten.

Derfor anbefales det også, at man bruger en våddragt indtil barnet kan bevæge sig lidt mere frit i vandet.

»Selvom Emil kun er 2½ år, synes jeg, at han har fået meget ud af det. Det bliver leget ind og det passer rigtig godt, når han ikke er ældre. Vi er helt sikkert klar på en omgang mere, når der kommer nye hold,« siger Kenneth, far til Emil.

Initiativet med Haletudserne er blevet til i et samarbejde med Ballerup Kommune i et fælles ønske om at kunne tilbyde vandtilvænning til denne aldersgruppe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *