Centrumgaden har i år introduceret et stort julelotteri med masser af præmier og gavekort fra forretningerne i gaden. Lodderne har man kunne købe i udvalgte butikker.
Hovedpræmien blev købt allerede på lotteriets første dag. Den heldige vinder Kim Valsø Larsen fik lod nummer 24 – som naturligvis var udvalgt som julehovedpræmie.
Overrækkelsen af præmien fandt sted sidste fredag i Eurospar. Kim Valsø Larsen fik sin præmie: En hel juleaften samlet i en indkøbsvogn fra Eurospar samt en check på 3.000 kroner fra Danske Bank.