En uge på Borgen
unge-på-borgen.jpg
Mikkel Sager, Jakob Engel-Schmidt og Victor Wilquin på Borgen. Foto: Privatfoto
Praktik Politik og Christiansborg fanger vores interesse. Derfor var det oplagt at vi søgte praktikpladser hos Danmarks toppolitikere på Borgen.

Intet kan få sig til at føle sig mere vigtig og give mere ærefrygt, end at være på Christiansborg.
Man kan ikke undgå at føle sig lidt speciel, når man står og snakker med et folketingsmedlem i paternosteren (folketingets gamle elevator), mens man kommer forbi en klasse der står og filmer den berømte elevator med deres Iphones.

Det er altid sjovt at se en kendt, og det var endnu sjovere, at vi havde mulighed for at møde de kendte politikere hver dag, snakke, få autografer, og tage selfies med dem.

Livet på Borgen er noget helt specielt. Der er en gensidig respekt mellem folk, og politikerne viser dagligt overskud og glæde, selvom man kan se at de har meget at se til.

Man kan fornemme at det er her det sker. Det er her at Danmark bliver formet og styret.

Livet på Borgen er skønt. Man føler sig hurtigt hjemme, og vi kunne ikke lade være med at arbejde lidt over, bare for at blive her lidt længere.

Ros til Jacob og Co

Vi kom i praktik hos Jakob Engel-Schmidt. Jakob er Venstres ordfører for innovation og iværksætteri. Han er en dygtig mand, som har viet en del af hans liv til dansk politik.

Jakob er energirig, imødekommende, åben, glad og nysgerrig, hårdtarbejdende, engageret og sofistikeret. Han er altid med på en lille joke, og er ikke bange for at gøre tingene på sin egen måde. Han lever op til sit motto “det skal være nemt at gøre det rigtige”.

Og der udover har han nogle super gode sekretærer. De tog sig rigtig godt af os, og det var super hyggeligt og med afslappet stemning, selvom at der var meget at se til.

Perfekt uge

Vi har haft rigelig at se til under praktikopholdet. Vi har skrevet mange læserbreve og artikler, som er en vigtig del af det at være politiker. Man skal kunne kommunikere sine budskaber, og det har vi lært hvordan man gør.

Vores praktikdag var fra 9.30 til 15.00, og vi mødte hver dag kl. 9.00 og gik tidligst 16.30.
Normalt er vi ikke typerne der bliver i skole, efter vi har fået fri, men vi elsker arbejdet og arbejder derfor gerne over.

Sekretærerne og Jakob viste os tillid, ved selv at give os vores pauser, når vi havde brug for det, medmindre Jakob havde et møde, vi skulle med til. Det gav os motivation til at bevise at vi godt kunne håndtere friheden og tilliden, og det endte med at vi fik arbejdet rigtig godt og produktivt.

Kort og godt har det været en mere eller mindre perfekt uge. Det mest irriterende var trangen i metroen, og at det allerede er slut. Tak til Jakob og sekretærerne for en uforglemmelig uge.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *