Vind sci-fi thriller med Johnny Depp
transcendence.jpg
Konkurrence Ballerup Bladet og Nordisk Film udlodder den spændende 'Transcendence' til fire heldige læsere i denne uge.

Dr. Will Caster (Johnny Depp) er verdens fremmeste kapacitet inden for forskning af kunstig intelligens. Han har viet hele sin eksistens til at skabe historiens mest informationsmodtagelige computer, der er i stand til at indsamle og lagre menneskehedens samlede viden, kombineret med et komplet register af menneskelige følelser.

Hans stærkt kontroversielle eksperimenter har på den ene side gjort ham verdensberømt, men af samme grund også til hovedmål for en gruppe antiteknologiske ekstremister, der vil gøre hvad som helst for at stoppe ham.

Men i deres iver for at stoppe Will, bliver ekstremisterne – ubevidst og paradoksalt – præcis den katalysator, der får forsøgene til at lykkes og gør Will til en fysisk del af sin egen grænseoverskridende forskning.

Nu er spørgsmålet for hans kone, Evelyn (Rebecca Hall) og bedste ven, Max Waters (Paul Bettany) – der begge er medlemmer af hans forskerteam – ikke om de kan fortsætte, hvor Will slap, men om de bør.

Deres værste frygt går hurtigt fra teori til praksis, da Wills grænseløse videbegærlighed udvikler sig til et altoverskyggende magtbegær, der sætter klodens fortsatte eksistens på spil.

Ballerup Bladet udlodder i samarbejde med Nordisk Film fire eksemplarer af ’Transcendence’ på dvd. For at deltage i konkurrencen skal du svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvor gammel er Johnny Depp?

Send dit svar samt navn og adresse på mail til vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er mandag den 5. januar klokken 9. Vinderne får direkte besked og skal efterfølgende selv hente filmen på Ballerup Bladet.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">