Men det betyder ikke, at vi har glemt vores grønne profil. Tværtimod.
Vi har i efteråret, efter offentliggørelsen af kommunens grønne regnskab, kraftigt kritiseret at den samlede økologiprocent i kommunens køkkener er faldet ret dramatisk.
Det er især i børnehusene, den er gal, og det er stærkt bekymrende, fordi det er dokumenteret, at kun økologisk dyrkede grøntsager er helt fri for rester af sprøjtegifte.
Vi er vel alle interesserede i at give vores børn så gode opvækstbetingelser som muligt, og her spiller maden en stor rolle.
SF har nu medvirket til, at hele daginstitutionsområdet er blevet bedt om igen at fokusere på økologisk mad til børnene.
Det har man kunnet før, og det kan man selvfølgelig igen, hvis man vil.