Frederik Fleck har deltaget i både Sjællandsmesterskaberne og Danmarksmesterskaberne i klassen Rotax mini 125 cc og efter 10 løbsweekender blev han en samlet nummer syv i DM ud af 335 deltagere. Samtidig kunne han kalde sig Sjællandsmester 2014, så det var en yderst tilreds Frederik, der kunne se tilbage på et godt år og som fik masser af hyldest og hæder den 7. december.
Nu venter der en vinterpause, inden han igen ruller ud på de danske gokart-baner for at deltage i både SM og DM. Han rykker i øvrigt op i juniorklassen, hvilket betyder, at han nu er med til at kæmpe om en billet til VM.
Så hvis sponsoraterne er på plads i det nye år, så er der atter en Skovlunde dreng med på asfalten rundt om i landet.