Tricktyve på spil
efterl.jpg
To af tricktyvene (A og B)fanget på kamera i en lokal forretning. Hvis du genkender dem, vil politiet meget gerne høre fra dig. Foto: Københavns Vestegns Politi
Efterlysning Politiet efterlyser tre tricktyve, som mistænkes for at stå bag flere tyverier i lokalområdet.

Københavns Vestegns Politi beder offentligheden om hjælp til at få identificeret to mænd og en kvinde, som mistænkes for at stå bag adskillige tricktyverier i blandt andet Ballerup.

Politiet mener, at de tre er udenlandske statsborgere. De aflurer folks PIN-koder og stjæler kreditkort, mens de skaber forvirring – for eksempel ved at påstå, at offeret har tabt penge.

Efterfølgende har de hævet kontanter i pengeautomater og i butikker i blandt andet København og Malmø med et samlet udbytte på over 100.000 kroner, oplyser politiet.

De tre mistænkes for tricktyverier i blandt andet Ballerup, Søborg og Friheden.

De beskrives som (se billeder herunder):

A: Mand, 25-30 år, almindelig til kraftig af bygning, kort, mørkt hår med sideskilning i højre side.

B: Kvinde, 25-30 år, almindelig til kraftig af bygning, langt mørkt hår.

C: Mand, 25-30 år, kraftig af bygning, kort hår, muligt skæg, tatovering på højre underarm, bærer formentlig briller.

Henvendelse døgnet rundt til Københavns Vestegns Politi på telefon 43 86 14 48.

trick-1-copy Trick-2-copy Trick-3-copy tricktyveri-Ballerup-copy

1 kommentar om “Tricktyve på spil”

  1. Alice R. Thulesen siger:

    De har da været i centret mange gange de to, har da set parret i gågaden også, så de er ikke ukendte for mig hvis jeg møder dem…….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *