Karateskole i nyt projekt
Karateskole-copy.jpg
Der trænes intenst og koncentreret i Jokokan karateskole i Måløv. Nu kommer der også et nyt sundhedsprojekt i gang.
Kampsport Jokokan karateskole, der til dagligt træner i Ny Måløvhal er netop kommet med i et internationalt fem-årigt projekt, der skal gøre gavn for både en masse karateudøvere.

Med udgangspunkt i østlige metoder skal det bygge bro til den moderne vestlige anskuelse af sundhed, fysioterapi og lægevidenskab med sportsudøvere i fokus. Projektet gennemføres som et tæt samarbejde mellem førende vestlige og østlige idrætslæger, fysioterapeuter og diætister udfra devisen KISS, Keep It simple and Safe.

»Faktisk er det sådan, at projektet allerede har vist konkrete, bemærkelsesværdige og lovende resultater for såvel raske som skadede medlemmer. Vi glæder os til at kunne tilbyde disse unikke værktøjer til vore medlemmer,« siger Jens Iversen, chefinstruktør i Jokokan Karateskole.

I Jokokan karateskole dyrker man et oprindeligt og totalt kampsportssystem, der hedder Yakami Shinsei-ryu, der har rod i de gamle samuraiers bevæbnede og ubevæbnede selvforsvarsteknikker, hvor der er fokus på mental og sund balance.

Klubben er meget glade for faciliteterne i Ny Måløvhal, og klubben har ekststeret i mere end 12 år og kan mønstre 165 medlemmer. Klubben er dermed en af de største i kommunen og tilbyder også nye undervisningsmoduler i f.eks tai-chi, shiatsu og snart altså også østlige filosofier indenfor fysiologi, sundhed og helse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *