Badminton til duften af frisk kaffe
Badmintonkaffe.jpg
Kaffe, pebenødder og fjerbolde. Der mangler ikke noget, når der skal hygges og ses badminton i Måløv.
Badminton Det skal være mere end blot oplevelsen af at se en fjerbold flyve over nettet at komme til badminton i Måløv.

Derfor er der friskbrygget kaffe og kage til Måløvs seniorkampe i år. I tilgift fik tilskuerne i weekenden også to storsejre.

»Det er dejligt, at man kan nyde en kop kaffe, mens man ser datteren spille,« fortæller Jesper Andersen, der er en af de trofaste tilskuere i Måløvhallen. Han følger datteren Marina, der spiller på Måløvs førstehold. Han fik ligesom de øvrige tilskuere en rigtig god juleoplevelse, da MBC bød indenfor til dobbelt holdkamp med masser af julekager og kaffe på kanden.

De to Måløv-seniorhold tog imod hhv. Ledøje-Smørum og Gribskov og begge hold leverede en fornem indsats. I første omgang vandt Måløvs førstehold, der spiller i serie 1, med 11-2 over naboklubben fra Ledøje-Smørum, der dog manglede tre spillere og derfor var bagud med 0-4 fra start. Det forhindrede dog ikke Måløv-spillerne i at klø på, og alle kampe på nær de to damesingler blev vundet sikkert. Førsteholdet har desværre haft nogle uheldige pointtab undervejs i sæsonen, og mest sandsynligt er det, at holdet skal spille nedrykningsspil efter årsskiftet.

Andetholdet, der består af klubbens unge spillere, var endnu mere skræmmende. De tabte kun en enkelt kamp i deres storsejr på 12-1. Flere af kampene blev vundet kæmpestort, og holdet har med sejren spillet sig i oprykningsspillet i serie 2. Det er første gang i serie 2, og det er en flot bedrift af en hold med så mange unge spillere.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *